Godt Nytår

Enhedslisten Odsherred ønsker alle vore medlemmer, vælgere, venner og samarbedspartnere et Godt Nytår.
Farvel til 2013, som blev det mest begivenhedsrige år i afdelingen, siden vi i 2002 stiftede EL Odsherred. Tredje gang blev lykkens gang. Og Enhedslisten Odsherred blev for første gang valgt i Byrådet med 6,1 procent af stemmerne.
Goddag til 2014, hvor vi  for alvor skal vænne os til vores nye plads på den lokalpolitiske scene. Vi glæder os til at komme i gang med byrådsarbejdet. Men ved også, at vi ikke kommer langt uden inputs fra jer, som sidder midt i problemerne ude i virkeligheden.
Vi skal heller ikke glemme de sociale og politiske kampe, som rækker ud over Odsherreds grænser. Der skal stadig kæmpes mod den nedskæringspolitik, vi stadig udsættes for. Og her vil EL Odsherred selvfølgelig være aktive – forhåbentlig med endnu større styrke i 2014.