Bestyrelsesmøde, 6.8. 2023

Referat af bestyrelsesmøde 6. August 2023 (på jitsi)

Til stede: Peter, Jeppe, Amalie, Joan og Kim

1) Forberedelse af medlemsmøde 15.8.

Kim forelagde et forslag til dagsorden for det kommende medlemsmøde. Med få ændringer blev dette godkendt. Kim booker aktivitetscentret i Nykøbing til mødet og sørger for udsendelse af dagsorden til medlemmerne

2) Ny folketingskandidat i Kalundborg-kredsen ? Hvordan stiller vi os ?

Efter årsmødet skal regionsrepræsentantskabet i gang med at finde folketingskandidater til de kredse, som ikke allerede er besat af årsmødet. Vi skal finde en kandidat sammen med Kalundborg. Odsherred-afdelingen har ingen kandidat. Men Peter B får mandat til på repræsentantskabsmødet at tale for at Kalundborg-Odsherred og Holbæk får en fælles kandidat for Nordvest-Sjælland (sandsynligvis Sjælland2 valgt af årsmødet).

3) Støtte til Regnbuedag i Odsherred/Nykøbing 30.9. ?

Vi har modtaget en ansøgning fra foreningen Under Regnbuen om økonomisk støtte til af en såkaldt regnbuedag (LGBT+) i Nykøbing 30.9. Foreningen har allerede fået støtte fra Den Rytmiske Højskole og Folkeoplysningsudvalget – men er stadig et stykke vej op til de ca. 27.000 kr., arrangementet nok vil løbe op i. Det blev besluttet at  EL Odsherred støtter med 3000 kroner. Jeppe undersøger, om vi også på andre måder kan bakke op om arrangementet. Vores medlemmer opfordres selfølgelig til at deltage.

4) Fællesarrangement/fest i Holbæk 26. August

Før sommer fik vi en henvendelse fra EL-Holbæk om et arrangement 26. August, som de havde i støbeskeen. Jeppe tager kontakt til Lasse Bertelsen, som er kontaktperson i Holbæk, for at høre om det stadig er aktuelt.

5) March mod ensomhed

Den landsdækkende march mod ensomhed kommer tirsdag d. 8. August og tirsdag d. 9. august gennem Odsherred. Kim opfordrer vores medlemmer til at bakke op i indkaldelsen til medlemsmøde. Læs mere om marchen på Odsherred kommunes hjemmeside: https://www.odsherred.dk/da/nyheder/odsherred-gaar-med-i-march-mod-ensomhed-23/

6) Kommunale budgetforhandlinger i efteråret. Hvad har vi af ønsker m.m.

S og SF har udarbejdet budgetforslag om trafikpolitik, solceller og på offentlige bygninger og på børne- og ungeområdet – og spørger om vi er medforslagsstillere. Forslagene på de to første områder er vi helt med på. På børne- og ungeområdet er vi kun delvis med. Amalie har mandat til at forhandle videre med S og SF om fælles forslag.

I samme sammenhæng fortalte Amalie om et gruppeformandsmøde 17.8. om fordeling af de midler Odsherred har fået tildelt ved den såkaldte midtvejsregulering. Op til dette møde blev det besluttet at holde et ekstra bestyrelsesmøde søndag d. 13. August kl. 19.30 for at diskutere vores bud på fordelingen.