Medlemsmøde 15.11. 2023

Referat af medlemsmøde onsdag d. 15. november kl. 19 i Pakhuset, Vesterbro Torv 4, 4500 Nykøbing Sj.

Deltagere: Kim, Jeppe (forsinket), Mads, Claus, Jette, Peter C, Erling, Catharina, Ludvig (gæst, EU-kandidat), Joan, Signe, Eric, Bodil.

Afbud: Alf og Peter B

1) Valg af dirigent og referent

Dirigent: Mads, referent: Kim

2) Præsentationsrunde

Vi tog en runde, hvor alle fortalte lidt om sig selv. Vi kunne denne aften byde velkommen til en hel del nye eller nyere medlemmer, som deltog i vores afdelingsmøde for enten første eller anden gang.

3) EU-parlamentsvalget 9. Juni 2024

Til dette punkt havde vi besøg af Ludvig Goldsmith, som er Enhedslistens nr. 4 til valget. Spidskandidaterne er på turné rundt til afdelingerne for at samle inputs til det valggrundlag, som skasikre at EL fortsat kan være repræsenteret i EU-parlamentet.

Ludvig indledte med et oplæg om mulige temaer i valgkampen. Og lagde op til debat med spørgsmålet: “Hvad synes I er vigtigt i den kommende valgkamp?”

Den følgende debat kom vidt omkring – fra både klimapolitik og landbrugspolitik (og hvilke ting i EU, som forhindrer at vi for alvor kan komme i gang) over gratis kollektiv trafik og momsfri økologiske varer til hvordan vi viser forskellen mellem os og SF.

Ludvig takkede for en god diskussion. Indtrykkene fra møderne med afdelingerne vil blive samlet i et dokument til HB, som vil bruge det når de udarbejder det endelige valggrundlag.

4) Opfølgning på det landbrugspolitiske møde med Venstre i oktober.

Hvordan kommer vi videre? (Mads vil gerne lave et “Red Isefjorden”-netværk og Erling, Peter og Joan har mailet en del sammen om regenerativt og økologisk landbrug). Der var enighed om, at det havde været et godt møde, som havde samlet deltagere bredt. b

Erling mente Søren Egge ikke havde været tydelig nok. Der skal tages radikalt fat i landbruget, hvis vi skal nå klimamålene. Mens andre mente, at der må findes en fælles platform (også med landmændene), hvis man skal komme videre.

Joan refererede en diskussion, hun på mødet havde haft med nogle af landmændene. Og var rystet over, at de betragtede deres marker som natur. Hun efterlyste derfor en debat af vores naturforståelse.

Mødet besluttede at gå videre med Mads’s forslag om, at vi inviterer andre Ø-afdelinger ved Isefjorden og Roskilde Fjord til at igangsætte et samarbejde om, at redde vores fjorde fra at dø af iltsvind. Til at arbejde videre med Mads’s forslag blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af: Mads, Peter, Joan og Erling.

Der blev også nedsat en landbrugspolitisk arbejdsgruppe bestående af: Joan, Peter, Erling, Bodil og Catharina. Joan vil samle landbrugsgruppen til dens første møde.

5) Nyt fra kontaktperson/kasserer

Jeppe konstaterede, at vi er en afdeling i vækst. I løbet at det sidste år er vi blevet 10 flere medlemmer i Odsherred.

Jeppe videreformidlede også et par orienteringer fra Peter B vedr. regionsrepræsentantskabet:

  1. Repræsentantskabet blev orienteret om at det er svært at dække regionen med vagtlægeordninger og at vagtlægeordningen blev udmålt efter indbyggertal. F.eks. er vi sammen med Kalundborg. Jeg sagde at det var et problem fordi der i store dele af året er næsten dobbelt så mange mennesker i Odsherred som indbyggertallet viser. Det blev taget til efterretning, men om der sker noget ved det, ved jeg ikke.
  2. Der er etableret en ny ordning der betyder at patienter der forlader hospitalerne skal henvende sig til hospitalet de første 24 timer efter at de har forladt hospitalerne ved tilbagefald eller komplikationer i forbindelse med behandlingen. Altså i praksis udskrives man først når de 24 timer er gået. Man kan ikke bare komme anstigende, men hvordan man skal henvende sig for at blive genindlagt får man oplysning om når hospitalet forlades. Ordningen er indført for at undgå udgifter (til f.eks. vagtlæge mv.) og administrativt bøvl i forbindelse med genindlæggelser.

Kim orienterede om afdelingens økonomi. Selvom vi jævnligt fyrer penge af på arrangementer, støtte til forskellige formål m.m. ligger vores kassebeholdning stabilt på ca. 160.000 kroner.

6) Eventuelt

Her blev tid til en lille snak om, hvorfor Enhedslisten-Odsherred er imod planen om ny bydel øst for stationen. Her var vores argumenter især det klimamæssige. Området er et lavbundsområde, som vil kræve større anlæg for at kunne holdes tørt i en tid med stigende vandmængder. At vi så også er imod friplejehjem er en anden sag.

Referent: Kim Mariegaard