Fredag den 22. december afholdt Enhedslisten, SF og Alternativet Odsherred en fælles manifestation med fakler og taler på Algade i Nykøbing. Denne kolde og vindomsuste eftermiddag samlede opbakning fra ca. 25 deltagere.
Søren Søndergaard fra Ø-folketingsgruppen leverede en tale – omend han ikke selv kunne deltage, da stormen havde tvunget Hundested-Rørvig Færgen til at indstille al sejlads den dag. Talen blev læst op for de fremmødte og genoptrykkes her:
“I disse dage skal de sidste juleindkøb på plads. ”Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt og man må gå sig varm”.
Men på søndag sænker julefreden sig over land og by. ”Salig fred, himmelsk fred – toner julenat herned – Engle bringe til store og små – bud om ham, som i krybben lå”.
Sådan er det her – hvad enten vi tilhører den ene eller den anden religion … eller slet ikke nogen. Men i Betlehem er de årlige julefejringer blevet skruet ned til et minimum eller helt aflyst. I den evangelisk-lutherske julekirke er de traditionelle juledekorationer blevet erstattet af et lille barn liggende i en bunke murbrokker indsvøbt i det palæstinensiske tørklæde. En dekoration til minde om ofrene for den voldsomme krig, som udspiller sig ikke langt derfra.
I denne omgang begyndte krigen efter Hamas’ terrorangreb den 7. oktober. Og det var et terrorangreb, hvor også uskyldige børn, unge og gamle blev likvideret, og hvor flere hundrede blev taget som gidsler. I min verden kan intet retfærdiggøre den slags massedrab på civile, og i humanismens navn skal vi mindes hvert eneste af de uskyldige ofre.
Men som FN’s generalsekretær, portugiseren António Guterres, så præcist har sagt, så startede konflikten ikke den 7. oktober 2023. Terrorangrebet skete ikke i et vakuum. Før den 7. oktober lå en årtier lang historie med fordrivelser, med flygtningelejrenes håbløshed, med kvælende besættelse, med belejring, med undertrykkelse og med forskelsbehandling – menneskerettigheds-organisationen Amnesty kalder det ligefrem apartheid.
I 1947 vedtog FN en delingsplan med et selvstændig Israel og et selvstændigt og sammenhængende Palæstina. Siden har Israel eksisteret, men palæstinenserne har aldrig fået deres land.
Er det en undskyldning for Hamas’s mord på uskyldige civile? Nej, absolut ikke. Men forhistorien betyder, at vi må erkende, at løsningen ikke består i at vende tilbage til tiden før den 7. oktober. En tid, hvor højrefløjsregeringen i Israel planlagde, godkendte og gennemførte nye bosættelser på Vestbredden – en tid hvor besættelsen, fordrivelsen og undertrykkelsen af det palæstinensiske folk var hverdagen.
Desværre har det israelske regime ikke vist nogen som helst vilje til at forholde sig til de grundlæggende årsager til konflikten.
Regimets svar har – igen – været brug af militær magt på et helt absurd niveau. Allerede efter en måned havde Israel kastet mere sprængstof ned over Gaza og dets godt 2,2 millioner indbyggere end sprængkraften i de atombomber, som USA kastede over Hiroshima og Nagasaki i slutningen af 2. verdenskrig.
Ifølge CNN forleden, så vurderer amerikanske efterretningskilder, at Israel foreløbig har kastet 29.000 bomber over Gaza og hvor kun godt halvdelen har været præcisionsbomber.
Resultatet har været ufatteligt. 80% af selve Gaza By er ødelagt. Næsten 2 millioner er drevet på flugt og presset sammen på et lille område ned mod Egypten.
Over 20.000 af Gazas indbyggere er blevet dræbt. Omkring 8.000 af dem børn. Dertil kommer alle de sårede, som ikke kan blive behandlet, fordi hospitalerne enten er bombet eller ikke længere kan fungere. For slet ikke at tale om de traumatiske langtids-virkninger hos en befolkning, som har mistet nære familiemedlemmer og selv frygtet for deres liv.
Igen har FN’s generalsekretær sagt det helt præcist: ”Det palæstinensiske folks klager kan ikke retfærdiggøre de forfærdelige angreb fra Hamas. De forfærdelige angreb kan ikke retfærdiggøre den kollektive afstraffelse af det palæstinensiske folk”.
Det er derfor, at flere og flere danskere har sagt til den danske regering: Den krig må stoppes og det første skridt er en tidsubegrænset våbenhvile. Kun en våbenhvile kan sætte en stopper for uskyldige palæstinensiske børns lidelser. Kun en våbenhvile kan få gidslerne frigivet. Og kun en våbenhvile kan give plads til forhandlinger om en retfærdig løsning for såvel det israelske som de palæstinensiske folk. Og den retfærdige løsning er nødvendig for at undgå nye krige.
Det er også derfor, at vi har taget nogle minutter fra juletravlheden og er samlet her i dag for at sende et klart signal: Ikke flere massakrer! Ikke flere ofre! Vi kræver våbenhvile nu!
Tak for ordet, Glædeligt solhverv, god jul og godt nytår til jer alle!”
