Generalforsamling 25.2.2023

Referat af Generalforsamling i Enhedslisten Odsherred, 25. Februar 2023

Deltagere: Mads, Clark, Kim, Alf, Amalie, Slynge, Thorkild, Jeppe, Joan, Stine, Peter B, Signe, Vagn.

Afbud: Frederikke Hellemann (HB kontakt), Bodil Z, Merete

1. Valg af dirigent og referent
Alf er valgt til dirigent og Amalie valgt til referent. Dirigenten konstaterer, at generalforsamlingen er rettidigt indkaldt.

2. Bestyrelsens beretning inklusiv Byrådsgruppens beretning
Kim fremlægger bestyrelsens beretning: året har været præget af 3 valgkampe inden for 12 måneder – det har tæret på kræfterne i afdelingen.
Medlemsmøder: siden sidste generalforsamling er der afholdt 5 medlemsmøder og et sommermøde – (4-12 deltagere pr. møde) – det er lige i underkanten.
Vi skal blive bedre til at afholde egentlige bestyrelsesmøder og fremlægge referaterne på hjemmesiden.
Bestyrelsen i perioden har været Slynge, Jeppe, Kim, Peter og Amalie (Kim: kasserer, Jeppe: kontaktperson).
Baggrundsgruppemøder – dem er der holdt mange af, og det at have en repræsentant i kommunalbestyrelsen fylder en del i bestyrelsens arbejde – alle medlemmer kan blive medlemmer af baggrundsgruppen, men ofte er det Kim og Peter sammen med byrådsmedlemmet (foregår online) – opfordring til at flere deltager og kobler sig på de 2 møder om måneden.
Mulighed for også at følge et af de andre fagudvalg, som Ø ikke er repræsenteret i, så er man ikke bundet af at skulle deltage i baggrundsgruppemøderne.
Meld gerne ind, hvis det kunne have en interesse.
EU-afstemningen i juni: endte i nederlag for Ø
Folketingsvalget: god kampagne, god opbakning fra medlemmer til rigtig mange praktiske ting. Koordineret indsats med Holbæk og Kalundborg – især fælles biografreklame var en succes.
Folketingsvalget endte også i nederlag for Ø (tilbagegang) – giver en stemning af, at der skal ske noget andet – som vi skal tale om senere.
Første Maj – det lykkedes at stable et venstrefløjsarrangement på benene sammen med SF – ikke så mange deltagere, men god stemning med musik og det hele.
En del læserbreve i SN/Nordvestnyt i løbet af året – især Peter og Amalie – koncentreret om emnerne miljø, Rema 1000 og Klint og lignende. Vindmølleprojektet ved Klint har fået meget opmærksomhed.
Medlemsantal: før 50, nu 45 – forskellige årsager, flyttet afdeling, utilfredshed, økonomi. God ide at se lidt ind i modtagelse, aktivering og fastholdelse af nye medlemmer – kræver energi fra afdelingen og bestyrelsen.
Peter kommenterer: man kan abonnere på fagudvalgenes dagsordener – især Klima & Miljø og Vækst & Udvikling kunne være gode at holde lidt mere øje med.
Vagn kommenterer: Opfordrer til etableringen af en ungdomsafdeling. Hvad kan vi gøre for at mobilisere dem – vi vender tilbage til emnet på et senere tidspunkt.

Byrådsarbejdet:
Jeppe: startede op (som suppleant i byrådet) lige midt i budgetforhandlingerne – taget den med ro fra starten og blødt, været vigtigt at snuse lidt og finde sine ben i den nye rolle.
Ø er med i budgetforliget for 2023, mange gode takter og tegn, – Jeppe fremhæver især CO2-beregningsmidlerne afsat – 1 mio. Kr afsat i budgettet.
Mange midler til cykelstier – der er ikke nogen arbejdskraft at finde til at få sat arbejdet i gang – overveje om det er så vigtigt med en færge-færge cykelsti, måske hellere for de interne Odsherredsborgere.
Ø havde også finger med i at flere busafgange ikke sløjfes
Vedtaget klimaplan – men ikke ambitiøs nok, den opnår ikke 70% målsætningen.
Clark spørger: Der er stadig formøde med Socialdemokratiet og SF – det går fint.
Mads kommenterer: Godt at der er blevet taget afstand til, at Vindmølleparken ved Klint skulle være et problem – Det skal vi fortsætte med at markere os meget tydeligt på.
Bekæmpelse af social dumping – kunne der gøres noget for at kortlægge/kontrollere indkvarteringsforholdene – kunne man rejse en diskussion i Byrådet? – ordentlig indkvartering og leveforhold.
Fjernvarme – Odsherred Forsyning en stor spiller her – Klausuler omkring social dumping og kontrol med de indhyrede firmaer og deres arbejdere.
Peter kommenterer: Ø er ofte i meget mindretal i kampen for en mere kvalitativ tilgang til kommunen og mindre væksttankegang.

Regionssamarbejdet:
Alle 13 kommuner er repræsenteret, opgaven er at vejlede repræsentanterne i Regionsrådet (vi har på nuværende tidspunkt 2)- dominerende er sundhedsområdet – budgettet er jo tildelt efter aftale med Regeringen.
S og SF og Ø har fået igennem at sundhedspersonalet over en bred kam skulle have et gratiale.
Slås hele tiden med overbelægning/overbemanding – folkene/personalet kan ikke skaffes – ønske om at sundhedspersonalet skal have mere i løn, men det er ikke nok, fordi der ikke er nok personale.
Trafik: Movia har hele Sjælland (inkl. hovedstaden) – Hovedstaden har flere muskler og sætter derfor oftest dagsordenen. Dog sker der noget, der er kommet nogle natbusser og busser mellem bestemte områder.
Banerne: kniber med at skaffe penge til at vedligeholde banestrækningerne – især Østbanen (Stevns) er ramt, men inden for få år bliver det også slemt med Odsherredsbanen og Lollandsbanen – det er langsigtede udfordringer, som der skal forholdes til – hvad skal der ske, hvis der ikke kommer flere midler fra staten.
Råstoffer: mange giftgrunde konstateret, men der er ikke nogle midler til at få dem oprenset.
Folketingskandidater: regionsrepræsentantskabet fastlægger de lokale FT-kandidater – derfor har der også været meget evaluering af, hvad der har gjort at EL i Region Sjælland har fået færre folketingsmedlemmer – peget på flere ting: er det hensigtsmæssigt, at der skiftes kandidater så relativt ofte? Eller at kandidaterne sjældent er lokale.
Hvordan undgår vi, at regionsrepræsentantskabet ender med at bestemme over de lokale afdelinger – for det er der tendens imod i repræsentantskabet.

3. Godkendelse af det reviderede regnskab.
Gennemgang af regnskabet og, hvad de forskellige poster heri indeholder og betyder.
Kim er kasserer, Alf er kritisk revisor.
Regnskabet godkendes
Jeppe får nogle gange (som kontaktperson) henvendelse fra interne grupper i Ø, som ansøger om støtte til diverse projekter – disse kan sendes videre til bestyrelsen, som tager konkret stilling til sagerne.

4. Godkendelse af budget for det kommende år
Gennemgang af budgettets forskellige poster (2023). Der budgetteres med et underskud på 10.000 kr.
Henvendelse fra landskontoret om at landspartiet får lov at beholde en del af kontingentrefusionen som hensættes centralt til næste valgkamp – de ønsker at afdelingerne giver den første kontingentrefusion til en central valgkampsfond – det handler om mellem 4100-4300 kroner. Baggrund: at de regner med at den siddende regering ikke kommer til at sidde tiden ud.
Vagn kommenterer: vi kan godt klare os med et større underskud – foreslår at vi helt afskriver kontingentrefusionen for 2023 (cirka 8000kr) –
Peter kommenterer: foreslår at vi giver dem den først refusion, og hensætter den næste og ser, hvad der sker.
Forslår yderligere at vi støtter Solidaritet og at vi øger vores egen hensættelse til FT-valg – også for at nedskrive vores kapital lidt.
Clark kommenterer: Enig med både Vagn og Peter ift valgkampsfond – foreslår yderligere at der sættes nogle midler af til at lave nogle events ift at få oprettet en ungdomsafdeling eller at få sat nogle unge nye medlemmer i gang – 5000kr til ungdomsaktiviteter.
Er der mulighed for at vi igennem regionen eller noget kunne lave en solidaritetsfond til de mindre bemidlede lokalafdelinger?
Forslag om at sætte dobbelt så mange penge af til andre organisationer:
Forslag om at der konkret støttes Solidaritet, 2000:
Forslag om at sætte penge af til ungdomsaktiviteter, 5000:
Forslag om at beløb til hensættelse til egen valgkamps”fond” dobbelte:
Central valgkampsfond: kontingentrefusionen for hele året indarbejdes ikke som indtægter.
Disse forslag indarbejdes i budgettet for 2023.

5. Indkomne forslag og vedtagelse af arbejdsplan for det kommende år.
Indkomne forslag: Fra Mads: forslag om 3 offentlige møder i løbet af foråret – landbrug, Energi og Vindmøller, Socialisme (Pelle Dragsteds debat) – han foreslår selv at disse kan spredes ud over hele året/længere periode i stedet for.
Vagn: Skulle Indkomne forslag ikke sendes rundt til medlemmer inden generalforsamling? – dette tages op på næste generalforsamling.
Arbejdsplan for 2023 fremlægges af Peter –
Mads foreslår: at vi holder 1. maj den 30 april i stedet i Vig Bio, hvor vi så viser en film og så ellers har de almindelige taler osv. – Peter kommentar: kan filmprojektet ikke ligge hvilken som helst dag – et seperat arrangement
Spørgsmålet er også om 1. maj skal være en manifestation eller en fest for dem, der så deltager.
Vedtaget: vi lufter Mads´ ide omkring afholdelse af 1. maj med SF (30. april) – måske noget som har et lidt større perspektiv, arbejdsgruppen for 1. maj arbejder på denne.
Mads´forslag til arbejdsplanen med offentlige møder indarbejdes i planen – dog spredes de ud over hele året. – dog ikke kun Pelle Dragsteds synspunkt, men det skal være lidt mere åbent, det finder vi ud af omkring det enkelte møde.
Arbejdsplanen vedtages med de ændringer der er kommet ind. – mødet den 20. marts flyttes til den 14. marts, hvor årsmødet diskuteres.

Udtalelser:
Peter har lavet 3:
Forslag 1 trækkes.
Forslag 2 ryger ud, men sættes på som et større punkt på dagsordenen ved først kommende medlemsmøde – også som forslag til årsmødet for at fastholde den pacifistiske linje.
Redigeret og forkortet udgave af 3 – med nuance om de administrative forskelle og kvantitativ versus kvalitativ. Amalie redigerer og sender redigeret udgave til bestyrelsen.

6. Valg af afdelingsbestyrelse (5-7 medlemmer) og kritisk revisor.
Jeppe Lynge, Peter Bomholt, Kim Mariegaard og Amalie Petersen genvælges – Joan Augustenborg nyvælges som det 5. medlem af bestyrelsen.
Kritisk revisor: Alf Teglgaard genvælges

7. Debat om Enhedslistens aktuelle kurs. Hvor er Enhedslisten på vej hen? Amalie, Jeppe og Peter lægger op til diskussion om EL’s politiske udvikling. –
Af hensyn til tid, så udskydes den landspolitiske del af dette punkt, og der fokuseres på den lokalpolitiske del.
Torkild forslår nogle bøger fra Ha-Joon Chang. – om velfærd, kapitalisme og økonomi. – Torkild vil gerne trækkes på i forhold til lokalarbejdet omkring velfærd (ressourceperson).
Vagn: opfordring til at vi ved kommende budgetforhandlinger overvejer om det kunne være en mulighed at lønkronemangel og at opretholde den demografiske udvikling ift velfærd prioriteres og at der forsøges skabt mere opmærksomhed om det.
Mads: initiativ til at samle hele kommunens forsamlingshuse og genaktivere aftalen, der for 2 år siden blev vedtaget mellem kommunen og alle forsamlingshusene – dog ser det ud til at der ikke er afsat midler i budgettet til at opretholde aftalen – Mads sender aftalen, så byrødderne kan stille spørgsmål om, hvordan det understøttes og hvad man i kommunen gør.
Stine: kan vi arbejde lidt med den pyrolyse-fabrik i Egebjerg. Vi skal støtte op imod at Biogasanlægget i Vig sættes op.

8. Eventuelt.
Mailliste sendes rundt til interesserede (især Joan). – Bestyrelsen finder på noget.

Beretning  EL Budget 2023  2023  Regnskab 2022  EL Ods Arbejdsplan 2023