Læserbrev af Peter Bomholt, medlem af bestyrelsen for Enhedslisten – Odsherred.
I onsdagens Nordvestnyt (4.11.23) havde Jette Sloth et debatindlæg om at den grønne omstilling også omhandler Isefjorden. Det har hun fuldstændig ret i. Isefjorden er ved at dø af iltmangel. Mange steder er ålegræsset indenfor de senere år helt forsvundet, bunden er mudret til med uomsat slam som kvæler bundvegetationen og ødelægger livsmulighederne for de bundlevende dyr. Da vandet mange steder er nærmest iltfrit, er de dyr der kan flygtet for længe siden. Behjertede mennesker gør rundt omkring en stor indsats for at plante nyt ålegræs, men så længe årsagerne til iltsvindet og ødelæggelsen af fjordens vegetation ikke er fjernet er det vanskeligt udbedre skaderne. Årsagerne er kendte, der udledes alt for store mængder kvælstof til fjorden. Vi ved også godt hvor det kommer fra, det har forskere fra Aarhus og mange andre påvist. Langt hovedparten at forureningen med kvælstof kommer fra landbruget, det er kun en lille del af det udledte kvælstof der kommer fra renseanlæggene.
Så hvis fjorden skal genoplives, er det nødvendigt at få nedbragt kvælstofudledningen fra landbruget. Der tales i øjeblikket meget om at det skal ske ved at genetablere vådområder som så kan fungere som filter dvs. denitrificere landbrugets kvælstof, men for det første går det ualmindelig trægt med at få etableret disse vådområder. For det andet har forskerne også påvist at hvis problemet skal løses på den måde, skal der bruge meget store arealer op imod 25% af det samlede landbrugsareal og hvem skal betale for det?
Hvis Isefjorden skal reddes og med den mange andre fjorde og store dele af de indre danske farvande, så bliver det nødvendigt at begrænse udledningen af kvælstof på anden vis. Det enkleste ville være at nedsætte grænserne for hvor meget kvælstof landbruget må tilføre pr. arealenhed og hvor arealerne må tilføres kvælstof. F.eks. er det helt til månen at man må udlægge gylle mv. på markerne allerede fra 1. februar hvor planterne slet ikke er i vækst og derfor ikke i stand til at udnytte den tilførte kvælstof.
Vi har i Danmark den regel at forureneren skal betale, men den regel gælder ikke for landbruget, her er det åbenbart staten, kommunen og altså i sidste ende borgerne der skal betale for landbrugets forurening. Det bliver nok ikke anderledes foreløbig, Venstre og landbrugets organisationer arbejder meget dygtigt og energisk på at forhindre ethvert tiltag der kunne bremse udledningen af kvælstof fra landbruget til bl.a. Isefjorden.
Peter Bomholt Andersen
Rørvig
