Af Thorkild Brandt-Hansen, medlem af bestyrelsen for EL Odsherred. Et åbent høringsvar om Odsherreds skolepolitik.
I Odsherred er man ved at se lyset! Der er færre elever i skolerne og i den anden ende går eleverne ud med for lave karakterer. Og for mange elever går faktisk helt ud! Samtidig er bygningskapaciteten dermed blevet større.
Det ser ikke godt ud. Det må der gøres noget ved. Så nu har man haft nogle folk til at se på problemet, så de politiske beslutningstagere kan tage en beslutning. Man har været rundt omkring og se på vidt forskellige tiltag forskellige steder i ind – og udland. Dette blev præsenteret på et stort anlagt dialogmøde i Vig, hvor dialogen glimrede ved sit fravær.
Så har man – i god demokratisk ånd – opstillet 8 modeller, der er i høring indtil d.18.06.2012. For at åbne debatten har man – stadig i god demokratisk ånd – inviteret eksperten over alle eksperter, Niels Egelund ind, så alle kan se, hvad der helt indlysende må være det helt rigtige. Alt andet kan kun være stokroseromantik – Så er den debat da vist allerede lukket! (Se Nordvest Nyt d.15.05.12 s.21).
Problemet er, at Niels Egelund er svær at hamle op med som sandhedsvidne. Som professor i specialpædagogik er han åbenbart i stand til også at fremtræde som ekspert i almen pædagogik, læring, undervisning og skolepolitik på landsplan – og nu også lokalpolitisk. Niels Egelund er også i stand til at sidde på skødet af den til enhver tid siddende undervisningsminister og give denne nogle helt “objektive” tal og grafer, så man kan komme igennem med sin politik. Uanset hvor usammenhængende den skulle være.
Pinligt! Pinligt!
Politisk ser det speget ud. Hvor står politikerne?
Som borger må det være svært at finde ud af. På dialogmødet i Vig blev det fra højeste sted understreget, at skolestruktur overhovedet ikke havde noget at gøre med besparelser.
Umiddelbart efter, blev der hvisket ved et af gruppebordene – vistnok fra en lærer! “Det er ren afledning, for jeg er sikker på, at de allerede har bestemt sig. De skal bare finde en måde at sige, hvor mange skoler de vil sparelukke!”
Hvis mange borgere har en opfattelse af, at politikerne taler med 2 tunger, er grundlaget for en demokratisk, afsøgende debat illusorisk.
Et paradoks.
I de sidste 10 – 30 år er der sket voldsomme ændringer og forringelser på skoleområdet.
De sidste 10 år har især sat sit markante præg:
Lærerfyringer og forringet læreruddannelse. Lærerfaget er blevet lavstatusfag, og uuddannede er kommet ind som erstatning. Skolens formål er blevet indskrænket. Det opdragende, udviklende, erfaringsbaserede, livsudfoldende og dannende er trådt i baggrunden, så der kan blive mere plads til uddannelse og erhvervsrettethed.Der er kommet mere konkurrenceskole.Mere test – og resultatskole.
Kort sagt er det, der kan måles, styres, kontrolleres og planlægges ,blevet til skolens primære opgave. Godt hjulpet af OECD, PISA m. fl. (bl.a. Niels Egelund) har økonomien og markedsstyringen nu taget over, så nu skal resultatmål skrives ind i budgetterne. Forholdet mellem skoleledelse og forvaltning er nu erstattet af et politisk, økonomisk styringssystem.
Der er sket en radikal ændring af den offentlige sektor under VK- regeringen.
Man har indført et system, hvor man ikke tager hånd om den faktiske virkelighed. Fx er opdragelse, undervisning og læring i deres natur præget af – og endda befordret af – uforudsigelighed.
Så en så vanvittig og paradoksal opgave kræver et betydeligt større apparat til at styre budgetter, der nu er baseret på målstyring, kontrol og tilsyn.
En temmelig rendyrket instrumentel og kvantitativ tænkning har taget over.
Prisen for dette har på intet tidspunkt været inde i overvejelserne. Hvordan kan det påvirke skolehverdagen for elever, lærere og forældre? Har fx mobning, selvskaden, stress, sammenbrud, præstationsangst, mangelfuld fremtidsorientering og funktionsudtømning af det lokale miljø sammenhæng med disse ændringer?
Hvad betyder det for skolens liv, at meningen med at gå i skole i den grad er blevet indsnævret til noget målbart – og endda noget, der især skal være målbart for andre?
Kvalitet – meningsfuldhed – relevans.
Ny regering og regeringsskifte i Odsherred gav anledning til forventninger om et kursskifte. Måske ville kvalitet, meningsfuldhed og relevans overtage de hidtidige centrale instrumentelle overfladeværdier som fx effektivitet og målbarhed.
Dette vil naturligvis nødvendiggøre en helt anden tænkning og et arbejde på et grundlag, hvor man ventede med økonomi og modeller indtil man havde igangsat grundlæggende og løbende diskussioner hos befolkningen, politikerne og de ansatte vedrørende, hvad vi egentlig vil med
skolenvores samfundvores livvores børn
Det fælles sigte må være:
Et godt liv med kvalitet, meningsfuldhed og relevans.
Desværre ser det ud til, at man hovedløst har tænkt sig at fortsætte en nedadgående bevægelse ud i en uafklaret, illusorisk fremtid. Endda på tværs af regeringsgrundlaget om en reform af folkeskolen samt initiativet omkring Ny Nordisk Skole.
Enhedslisten vil derfor på det foreliggende grundlag afslå at udpege og udvælge en af de opstillede modeller.
Vi finder som sagt beslutningsgrundlaget problemfyldt og helt utilstrækkeligt.
I stedet vil vi foreslå at der bliver omkamp.
På vegne af Enhedslisten Odsherreds lokalbestyrelse.
