Debatindlæg af Thorkild Brandt-Hansen.
En gruppe forældre til børn på Odden skole har i et læserbrev d. 25.11.22. advaret mod kommunens overvejelser om evt. at lukke Odden skole.
Jeg vil pege på 3 muligheder til overvejelse:
1: Ud fra en traditionel forståelse er det indlysende, at skolen bør lukkes. Når der er under 100 børn, er en skole uforholdsmæssig dyr i drift ud fra en pengeøkonomisk betragtning. I den forståelse svarer dagens skole til en erhvervsvirksomhed fra industrialderen. Det skal kunne løbe rundt. I fokus er topstyring, markedsgørelse, effektivisering, konkurrence, standardisering og præstationskrav. Derfor er skolens formålsformulering ikke længere central ogretningsgivende. Den er i praksis blot til pynt. I stedet er fag- og læringsmålstyring den styrende faktor. Test, karakterer m.m.fungerer som ekstern kontrol- og sorteringsredskab. Læreprocesser til personlig indsigt og erkendelse er erstattet af fremmedbestemt og forudbestemt indlæring og belæring. Dagens skole er reduceret til et kursuscenter. Børn og unge er reduceret til lego-klodser.
Resultat: En læringsresistent og angstfremmende skole med altomfattende mistrivsel. Man giver karakterer, men kan ikke karakterdanne. Modsat politikernes ædle hensigter har de med de sidste 20 års skolepolitik – med færre og større skoler – fået bragt skolen på katastrofekurs. Som censor i pædagogik og didaktik på læreruddannelsen har jeg i 2 årtier rundt i Danmark i praktikrapporter og eksamination fulgt denne mistrøstige, konstant nedadgående spiral.
Derfor: Hvis Odden skole skal lukkes, så luk dog alle skolerne. Det er virkelig dårlig økonomi med en så problematisk tilstandforbundet med omfattende menneskelige og samfundsmæssigeomkostninger. Ud fra en så smal pengeøkonomisk tænkning vil den billigste løsning være at forsyne Odsherred med blot èn enkelt skole!
2: Som også forældregruppen berører, kunne en anden mulighed være at udvide pengeøkonomi ved at inddrage en menneske- og samfundsøkonomisk tænkning, der omfatter rettigheder og relationer. For en skole er en samfundsinstitution, der fordrer en bredere værdiberegning. Dvs. børn har ret til at blive set, hørt og taget alvorligt. Det er i stedet skolen, der skal passe til børnene. Den menneskeret skal genopdages. Det er god og ikke omkostningsforøgende læringsøkonomi. Samtidig skal lærerens myndighed og ansvar for undervisningen tilbage på sporet. Topstyringen må erstattes af demokratisk ansvar med selv- og fællesstyring. Formålsformuleringen (§ 1 stk. 1,2,3 ) skal helt ind i den daglige praksis respekteres som retningsstyrende for skolenssamlede virke. Modsat nu er faglig viden og færdigheder midler og ikke mål. Som en konsekvens af dette går den centrale opgaveud på, at man som subjekt anspores til at udfolde alle sine menneskelige kræfter i et støttende og inspirerende fællesskab.
En stor skole er fremragende til at modvirke dette. En lille skole med overskuelige rammer har bedre forudsætninger, nårøkonomitænkningen bl.a. inddrager lokalsamfundets social-, transport- og boligpolitik. I mine egne 26 år som lærer på en af landets største skoler arbejdede vi med ”den lille skole i den store”. Her var undervisning et tilbud. Et tilbud med plads til alle, med mangfoldighed, personlig deltagelse og plads til dialog, arbejdsglæde, selvbestemmelse og virkelyst i åbne rum med åben tid. – Det var god økonomi og en god investering i livsduelighed.
3: Alternativt kunne man udarbejde en særaftale med kommunen om at lave en lokalforankret, udviklende og åben skole i egen ret.Den kunne være en undersøgende og afsøgende skole til inspiration for andre skoler. Kommunalt udviklingsarbejde er i allerhøjeste grad tiltrængt.
Husk: Der er ikke skolepligt. Der er undervisningspligt i Danmark. En friskole eller en fri skole kan være et alternativ.
Thorkild Brandt-Hansen
Maglevænget 91
4571 Grevinge
