Krisen – hvem skal nu betale?

Af Thorkild Brandt-Hansen, bestyrelsesmedlem i Enhedslisten-Odsherred

Siden krisens start i 2008 er store menneskelige resurser gået tabt i Danmark.

Når det drejer sig om penge, kan enhver se, at det er rablende galt, at gå ned i banken og hente penge for bagefter at smide dem direkte ud i havet.

Men hvis det er menneskelige resurser, ja så gør man det helt systematisk! Man skærer ned, man fyrer. Man kalder det at effektivisere. Man kalder det økonomisk bekymring og ansvarlighed.

På trods af denne glasur foregår stadig et dybt bekymrende menneskeligt resursespild, hvor medborgere bliver overflødiggjort og holdt udenfor, hvis ikke de modsat bliver arbejdsmæssigt overbelastet eller presset i knæ. – Det er økonomisk og politisk vold!

Krisen – hvis skyld?

Den forrige regering sagde: “Det kan man sætte dato på. Det var den dag den amerikanske regering besluttede, at Lehman Brothers skulle gå konkurs.” – Det var altså de grådige kapitalister på Wall Street, der havde skylden.

Således slipper man behændigt for at pege på sig selv. Slipper for at erkende, at den tidligere regering i kompagniskab med bankerne undlod at regulere landets økonomi. I stedet tillod og tilbød man borgerne bl.a. boligmæssigt at sætte sig i en økonomisk umulig eller vanskelig situation.

Behændigt unddrager man, at de skyldige tager sit ansvar på sig. Sandheden er, at Danmark gik i recession mere end et år før krakket i USA. Tværtimod har Danmark i høj grad selv bidraget til krisen.

Når den gamle regering ikke magtede kriseansvaret, var det derfor glædeligt, at en ny regering meldte sig på banen. Nu kunne man få ryddet op, tage ved lære og udvikle et mere ansvarsfuldt og menneskeligt Danmark.

Men desværre!

Finans-, økonomi- og boligpolitikken er stadig ikke kriseårsagen. Urørlighedszonen fastholdes. I stedet lægges indsatsen ind over for det område, der udsættes for problemet: Det offentlige system. Det må bære!

Så omsorgs-, service- og uddannelsesarbejdere skal åbenbart bære Danmark ud af krisen. Opgaver som burde løses af finans- og økonomiministeren, skal nu fx undervisningsministeren finde løsninger på. Derfor hedder det nu: effektivisér, normalisér, modernisér og omstrukturér. Alt sammen betyder det mere arbejde på færre hænder.

Så henvendt direkte til lærerne.

I en urimelig og vanvittig lockout-situation har I 2 valg .

Opfyld ønsket fra såvel den gamle som nye regering: Kom nu til besindelse! Duk nakken. Gå ind i flokken af velvillige. Vær med til at bære Danmark ud af krisen.

Eller: Fortsæt med at vise ansvar for børn og for et mere menneskeligt samfund ved at kæmpe for en demokratisk skole med ansvar for kvalitet, ledelse og solidarisk selvbestemmelse.

Lige nu er BEDRE ARBEJDE PÅ FLERE HÆNDER allermest en by i Rusland.

Hvornår skal det være en by i Danmark?

I morgen er måske for sent.

Ovenstående blev bragt som EL-Odsherreds klumme i Nordvestnyt lørdag d. 20.4. 2013.