Vores børn kan også lære af en lockout

Af Clark Pratt, konfliktramt lærer på Vallekilde-Hørve Friskole og spidskandidat for EL til byrådsvalget i Odsherred. 

Jeg har været lærer siden 1986, i Nordamerika, Afrika og Europa. Jeg startede skoler og sundhedscentre i Angola og Zimbabwe, rejste til Indien med Volvo-bus som klasseværelse og lærte maya-indianere i Belize samfundsfag, geografi og biologi. De sidste 15 år har jeg undervist danske børn. Skoler her oplever konstant “reformer” af undervisningen, mere centralstyring og flere detaljerede krav til læringsmålene. Regeringen viser mistillid til lærernes og forældrenes fælles projekt omkring børn.

Men mine 27 års erfaringer fra de forskellige læringsmiljøer er: Børn lærer mere af at iagttage, at tale sammen og at mærke deres omgivelser, end fra bøger, tavler og karakterer. Når børn og deres familier er med til at bestemme over skolens hverdag, bliver elevernes engagement og lærernes åndelige og intellektuelle ansvar meget sikret. Konflikt giver skolerne mulighed for at sætte børnene i centrum og bruge deres virkelighed til at skabe ændringer.

Vi har plejet grådighed i flere år og kaldt det en finanskrise. Vi har skabt angst og opfattet vold som en samarbejdsform ved at blive trukket ind i den uendelige krig mod terror. Vi har ofret flere generationers grundlæggende arbejde med at etablere velfærdssamfundet ved at skifte vores lid til konkurrence og vækst.

Hvis ikke vores børn har lært af disse meningsløse tendenser, skal vi nu give dem noget at fundere over. Den 2. april 2013 starten ny epoke i det danske samfund, når staten kommer ind i børnenes hverdag med disse bud:.

I skal lære mere og i længere tid og på en bedre måde – men først må de, som arbejder direkte med jer, ikke længere være herre over deres tid og rolle. Skoler – og så meget andet – skal effektiviseres, så ingen penge går til spilde, fordi vi er så fattige. Samtidig er der råd til at lette byrderne for erhvervslivet og købe nye kampfly.

Jeres børn lærer bedst når I er aktive, så nu lockout’er vi lærerne – og eleverne kan opleve fornødent tilsyns passivitet.
I Danmark har vi et farligt dokument – folkeskolens formålsparagraf –som synes at være en opfordring til mere aktivisme. Børnene lærer rigtig meget i disse dage. De drøfter ikke kun vores skole, men vores verden. Vi kan håbe på, de bliver bevidste om, at der er en anden vej.

Clark Pratt er medlem af Frie Skolers Lærerforening, konfliktramt lærer på Vallekilde-Hørve Friskole og spidskandidat for EL til byrådsvalget i Odsherred.