Vi må ikke lukke landsbyskoler

Af Clark Pratt, Kontaktperson for Enhedslisten Odsherred

Mine spørgsmål til Byrådet hvis opgave fra UVM og KL er at ændre på skolernes praksis: Skal vi lave skole for at sikre at vores børn funger i det klassesamfund med økonomisk krise, som vi har skabt? Eller skal vi samarbejde – børn, forældre og lærere – om at skabe en skole som danner grundlaget for ændringer, frihed og ansvar? Hvis vi svarer ja til det første, så kan vi blive ved med at lave skolereformer baseret på konkurrence og træning i faglighed uden kritisk dannelse. Vi kan blive ved med at lukke små skoler fordi det kun er fabrik og kontor, byliv og motorvej vi tror på.

Hvis vi svarer ja til det andet, så får vi en sværere opgave, som dog kan lykkes. Det kræver at skolen ikke længere er en bygning med et budget, som har en målbare input og output. Skolen er en pagt mellem det lokale samfund – både erhvervsliv og den offentlige, familier og kulturinstitutioner. Skolen er en proces som kan hverken lukkes eller centraliseres.

Vi skal have besluttet, hvad vi vil, før vi spilder mere tid og penge på ændringer pålagt ledere og lærere, før vi skaber ressourcekrig mellem landsbyer, over hvem mister deres skole. Vi skal have landsbyerne i skolen, ikke fjerne skolerne fra landsbyerne.

“Uddannelse fungerer enten som et instrument brugt til at lette integrationen af ​​den yngre generation i det nuværende systems logik og dermed skabe overensstemmelse (conformity) eller bliver uddannelse en praksis i friheden og i de måder, hvorpå mænd og kvinder forholder sig kritisk og kreativt til virkeligheden og dermed opdager, hvordan man deltager i omdannelsen af ​​deres verden. “
Paulo Freire, De undertryktes pædagogik