Af Thorkild Brandt, Rørvig
Op til valget kan følgende citater samlet set udtrykke essensen af en uforpligtende og udvandet forbrødring: “Vi skal have øget fokus på fagligheden.” “Sikre der er konkrete målsætninger og faglige resultater.” “Fremme en god udvikling i folkeskolen.” “Meget vigtigt med politisk ro!”
Således har politikerne indgået en aftale om at slå ind på ydersporet. Det politiske arbejde er blevet ufarligt og upolitisk. Kultur –og værdikampen kan afblæses. Politikere skal i stedet fokusere på at dirigere trafikken – især omkring den økonomiske trafik. Politik er altså blevet reduceret til politiarbejde. Både skolestruktur- og skolereformarbejdet illustrerer dette.
Skolestrukturen og skolereformen bliver fra alle de politiske aktører behandlet rent kvantitativt. Det drejer sig om økonomi, tal omkring en meget indsnævret opfattelse af, hvad en skole er: Det er fag, målbarhed, resultater og en smal forståelse af, hvad læring og undervisning er. Det går ud på kun at lære det, som kan forbindes med rent operative måltal. Og børn skal kun lære det, som – for de voksne, erhvervs -og uddannelseslivet – betragtes som nyttigt. Altså et menneskesyn, hvor børn blot er genstande – ikke selvstændige og myndige individer, der har retten til deres eget liv og deres egen tid. Samme menneskesyn er lærerne også genstand for. Her er ingen stopklods. Selv om lærerne både er voksne, erfarne, professionelle og ansat til at varetage en opgave, som i sin natur altid vil være uoverkommelig, er de sat uden for døren til deres eget lærerliv. De skal blot makke ret og gøre, som der bliver dikteret under behørigt tilsyn af en ny skoleledelsesstil.
Så mit valg er enkelt: Jeg stemmer på ENHEDSLISTEN. Jeg har ikke andre muligheder.
