EL Kandidaternes personlige stemmetal

Vi har nu overblik over, hvor mange personlige stemmer vores byrådskanddater og regionsrådskandidater fik ved valgene d. 17. november.

Topscorer ved byrådsvalget blev selvfølgelig vores spidskandidat, Clark Pratt, som gjorde en enorm indsats for at bringe EL i Odsherred Byråd. Clark fik 82 personlige stemmer. Dernæst følger Pernille Hesager (47 stemmer), Kim Mariegaard (40 stemmer), Torben Rahm (23 stemmer) og Peter Heinen (11 stemmer).

3 af vores byrådskandidater var også opstillet til regionsrådet. Her kom stemmefordelingen til at se således ud: Kim Mariegaard (78 stemmer), Clark Pratt (72 stemmer) og Peter Heinen (27 stemmer).