Af Kim Mariegaard, Byrådsmedlem
Enhedslisten har nu haft en plads i byrådet i 2 år. Det vil sige, at vi er halvvejs gennem valgperioden. Det betyder igen, at vi ikke bare skal se tilbage på den tid, der er gået – men også er nødt til at se fremad. Hvordan sikrer vi, at EL også er i byrådet efter næste valg i november 2017.
Lad os først se tilbage på året der gik.
Heller ikke i 2015 blev vi en del af den store budgetforligsforbrødring i byrådet. Endnu engang viste vi os nemlig som byrådets ”uansvarlige” parti,
Således havde vi allerede i februar 2015 stemt nej til at spare 6 millioner på Sundhedsområdet. Et område som mest af alt trængte til investeringer.
Ironisk nok udviste kommunens regnskab for 2014, som kom kort tid efter, et driftsoverskud på over 18 millioner. Da flertallet pludselig godt ville tage lidt op af kassen, blev der i den anledning bevilget anlægsudgifter for 49 millioner (heraf 25 til asfalt og 12 millioner til cykelstier).
På byrådets maj-møde forsøgte vi os med et forslag om, at Odsherred kommune skulle undlade at købe varer fra den besatte Vestbred. Et forslag som kun fik SF’s støtte. Og ellers førte til Pro-israelsk demonstration i byrådssalen fra DF’ernes side.
I juni var vi igen uansvarlige, da vi igen stemte nej til nedskæringer – denne gang i administrationen. Vi kunne godt se, at at administrationen var vokset meget – men vi var ikke overbeviste om, at det var de rigtige der blev fyret.
På grund af vores nej til de nævnte nedskæringer blev vi heller ikke i 2015 inviteret med til budgetforliget. Til gengæld stillede vi en række ændringsforslag til budgettet. Forslag til genopretning af på det social område.
Siden efterårets vedtagelse af en finanslov med indlagte nedskæringer i kommunernes økonomi, har diskussionerne meget drejet sig om, hvordan der findes 43 millioner i nedskæringer til at dække statens krav.
Vores bud er at hæve indtægssiden – især ved genindførelse af byggesagsgebyr og indførelse af dækningsbidrag. Men også ved at overveje skattestigning – selvom jeg godt er klar over at skattestigninger har en social slagside (fordi kommuneskat ikke er progressiv). Noget der er stor uenighed om i Listen.
Vi kan forvente at byrådet i juni bliver præsenteret for et sparekatalog, som vi temmelig sikkert vil stemme imod. Og derfor heller ikke bliver inviteret med til forhandling om næste budgetforlig.
At det nok bliver en hård tid på det socialpolitiske område så vi et tegn på i december måned. Selvom om socialområdet i budgetforliget i efteråret trods alt havde fået en saltvandsindsprøjtning, skete der allerede i december nedskæringer på området – med reduktion af rengøring hos ældre boende i eget hjem fra hver anden uge til hver tredie uge.
Til sidst skal lige bemærkes at byrådet i februar 2016 besluttede at genoptage brugen af pesticider til ukrudtsbekæmpelse på fortove. EL stemte selvfølgelig nej – sammen med SF og DF. DN havde arrangeret demonstration før byrådsmødet og mange overværede debatten.Efterfølgende debat på især Facebook viser at byrådsflertallet ikke ser ud til at have borgernes sympati i det spørgsmål.
Og så lige et kig fremad mod næste valg
Som sagt er det snart på tide at forberede os til næste kommunalvalg, som finder sted i november 2017.
Vi har drøftet det før på medlemsmøder. Men jo nærmere vi kommer 2017, jo mere nødvendigt bliver det at træffe en beslutning. Jeg ved at andre partier også allerede så småt er igang med en proces med valg af de øverste kandidater på deres lister,
Som jeg ser det, har vi følgende muligheder:
Et liv hvor jeg ikke har 2-4 politiske møder i både arbejdstid og fritid om ugen – næsten hver uge. Et liv hvor jeg ikke skal bruge masser af tid og energi på at forklare min arbejdsgiver, at jeg har et borgerligt ombud at udføre. Og derfor har brug for tjenestefri osv.Det er en kamp på mange fronter at sidde i byrådet.
Uanset hvilken model, vi vælger, er det ikke nok med en kandidat. Vi skal have et stabilt korps af 5- 6 opstillede. Folk vi har lært at kende, inden de opstilles – og som vi ved stadig vil være til rådighed som suppleanter hele valgperioden igennem. I denne periode står vi i den situation, at ud af vores liste på 5 i 2013, er der nu kun 2 tilbage (Kim og Torben)
Jeg vil foreslå, at vi vælger spidskandidat senest på vores næste generalforsamling i starten af 2017 (skal afholdes januar-marts). Og atøvrige kandidater vælges senest på vores augustmøde i 2017.Vi skal altså bruge det næste 1-1,5 år på at aktivere medlemmer – og afdække mulige kandidater til næste valg.
Måske vil det være lettere at få andre kandidater til at melde sig, hvis de øverste er på plads. Derfor vil det nok være klogt på et af vores første møder efter denne generalforsamling at lægge en slagplan for forløbet frem mod november 2017.