Med denne lille beretning vil jeg forsøge at gøre status over vores første år i byrådet.
Lokalavisen Nordvestnyt sagde det meget godt i deres nyårsstatus over årets gang i den lokale politik: Tre års total enighed i Odsherreds byrådspolitik blev brudt, da Enhedslisten i 2014 fik sin debut i byrådet.
Der er altså blevet lagt mærke til Enhedslisten og vores stillingtagen i byrådet. Vi har faktisk fået en del positiv presseomtale på den konto.
Vi har da også adskilt os markant fra resten af byrådet i sager som besparelser på det specialiserede område, arbejdstidsaftale med lærerne, Lidl m.m. Den store forbrødring ved den årlige budgetvedtagelse blev vi heller ikke en del af. Rigtig mange gange har Ø stået alene – andre gange har SF og Ø stemt sammen.
Det er ikke nogen nem opgave at være enmandsgruppe i byrådet. Ingen kan ene mand følge med i alle fagudvalgs arbejde. Det er i forvejen meget arbejdskrævende at følge med i de udvalg, vi selv er repræsenteret i (Miljø og Klima, Social og Forebyggelse, Lokaldemokratiudvalget). Dertil kommer plads i forskellige råd og andre sammenhænge (Handicapråd, Havneråd, Grønt Råd og Movias Repræsentantskab). Og det ses også helst at byrådsmedlemmer deltager i så mange borgermøder som muligt.
At være enmandsgruppe tager altså rigtig meget tid. Det har vi forsøgt at tackle ved, at en del af partiskatten fra byrådsmedlemmet går til at finansiere, at vedkommende er gået 5 timer ned i arbejdstid på sit civile job. Alligevel må der bruges fritid og feriedage til deltagelse i studieture, konferencer m.v., som er vigtige for byrådsarbejdet.
Byrådsarbejdet slider ikke kun på byrådsmedlemmet – men også på dennes familie. Derfor tog jeg i efteråret 2 måneders orlov fra byrådet. I den periode trådte vores første stedfortræder Torben Rahm ind i både byråd og udvalg. Udover at give en velfortjent pause til byrådsmedlemmet, gav det også suppleanten mulighed for at snuse til mange facetter af byrådsarbejdet. Det ruster ham bedre til hurtigt at kunne træde ind ifb. med sygdom og andre grunde til afbud fra byrådsmedlemmet.
Som byrådsmedlem for EL forpligter man sig til at holde tæt kontakt med afdelingen. Det løses dels ved at byrådsmedlemmet deltager i bestyrelses- og medlemsmøder. Dels ved at byrådsmedlemmet og baggrundsgruppen holder skypemøder op til udvalgs- og byrådsmøder. Her diskuteres dagsorden igennem – og der drøftes hvad vi mener om/stemmer til de forskellige punkter.
Baggrundsgruppen består pt. af de samme som bestyrelsen. Men suppleres ind i mellem med andre udenfor bestyrelsen. Vi forsøgte i starten af året at etablere en baggrundsgruppe til hver af de to fagudvalg. Men er nu endt ud i at de samme taler om begge udvalgsdagsordener. Det fungerer faktisk fint og jeg føler mig godt klædt på til udvalgsmøderne. Samt selvfølgelig også byrådsmødet.Denne struktur er ikke noget naturgivent. Vi er stadig lærlinge inden for kommunalpolitikken. Vores baggrundsgruppestruktur må reguleres efter behov og antal aktive.
Som nævnt er der blevet lagt mærke til, at EL nu også er en faktor på den lokalpolitiske scene. Mest fordi vi i mange situationer står alene med vores synspunkter. Retfærdigvis skal det nævnes at rigtig mange ting faktisk besluttes i fuld enighed i byrådet. Men i nogle få markante situationer skiller Ø sig altså ud – eller er i mindretal sammen med SF.
Der hvor vi skiller os ud er i kritikken af kommunens økonomiske politik (med nedskæringer samtidig med ophobning af likvid kapital), nej til nedskæringer på det Specialiserede område, at vi forsøgte at få genstartet forhandling om arbedstidsaftale for lærerne, stemte nej til at Lidl væltede to gamle flotte huse, gik imod at Lundbeck skulle blokere for etablering af en privat specialskole i Lumsås og stillede vores egne ændringsforslag til budgettet.
I øvrigt var vi på forhånd dømt ude af budgetforhandlingerne. Netop fordi vi holder fast i vores nej til nedskæringer. I 2015 fortsætter vi linien ved at sige nej til nedskæringer på sundhedsområdet. Så får vi se, om det ligesom sidst betyder udelukkelse fra budgetprocessen. At vi igen i år bliver dem, de andre ikke vil lege med.
Men jeg mener heller ikke at vi skal søge indflydelse for enhver pris. Prisen vil nemlig være at lægge ryg til de “nødvendige” nedskæringer. Og det kan aldrig blive EL-politik at de svageste skal betale for nye initiativer. Når der faktisk er overskud og god likviditet.