Bestyrelsens beretning 2017 – 2018

Det følgende er i hovedtræk et tilbageblik over arbejdet i bestyrelsen, Enhedslisten

Odsherred, fra perioden marts 2017 til februar 2018. For mere præcise beskrivelser henvises til referater mv. på hjemmesiden. Årets opgaver har været præget af både kommunalvalget, det lokale arbejde med byrådet og diverse udvalg, samt initiativer og demonstrationer for at trække opmærksomhed og skabe modstand til nedskæringer.

Kommunalvalget (KV17)

Der var fantastisk opbakning fra mange af vores medlemmer – fra helt tilbage i marts/april, hvor vi drøftede intenst, om vi overhovedet kunne nå at stille op, til arbejdet med vores valgprogram og valgfolder i løbet af sommeren, til alt det praktiske omkring valget, plakater, valgmøder, gadearbejde, osv. Bestyrelsen er meget stolt over de kræfter, som vores medlemmer kommer med igen og igen. Og vi fik vores spidskandidat i byrådet (med poster i Miljø og klimaudvalget og Børne- og uddannelsesudvalget) samt vores andre kandidater veltrænet til næste gang!

En stor tak til Kim Mariegaard, som har knoklet i Byrådet siden sidste KV (13)! Og til ”valgsekretariatet” hvis arbejde i september, oktober og november sikrede os sejren!

Kommunalarbejde

Hovedparten af vores energi i disse måneder har været baggrundsarbejde og netværksarbejde forbundet byrådet.

Vores kerneprincipper for kommunalpolitiske arbejde har fortsat været:

Bæredygtighed som princip

Nærdemokrati

Øget velfærd

Investeringer i offentlige jobs

Satsning på kommunal produktion og beskæftigelse

Organisering

Bestyrelsen agerede mindst to gange om måned som baggrundsgruppen til at gennemgå dagsordener og prioritere vores indsats med hhv. Social– og forebyggelsesudvalg, Miljø- og klimaudvalg, og Byrådet. Det gjorde vi i form af skype samtaler som formøder til udvalg og byrådsmøderne. Børne– og undervisningsbaggrundsgruppen mødtes et par gang for at drøfte UTA2 arbejde og – senere – skolepolitik op til KV17.

Vi arbejder meget med at bekæmpe nedskæringer, stille alternativer til New Public Management og fremføre vores valgløfter.

Andre sager

Vi har været hovedkræfter i organisering af en demonstration med Velfærdsalliancen (10. maj) og har deltaget i to demonstrationer i Holbæk i efteråret (Ren Respekt/3F for sundhedspersonale og Danmark for velfærd – et medlem var også med i København).

Vi tog initiativ til at organisere et offentligt møde om 30-timers arbejdsugen med besøg af Victoria Velasquez i marts.

Vi holdt vores sommer medlemsfest i september og besøgte Røde Mors udstilling i Det hvide hus i Asnæs. Vi holdt et offentligt temamøde om kurdernes situation med Ibrahim Benli og Søren Søndergaard i september.

Vi holdt vores vinter medlemsfest i januar som en nytårskur og inviterede nogle af vores aktivister, som ikke er medlemmer.

Medlemmer.

Vi er 48 medlemmer i primo februar 2018. Medlemstal er steget lidt i løbet af efteråret. Som altid, påhviler der afdelingen en forpligtelse til at modtage de nye medlemmer på en måde, så de nye medlemmer får lyst til aktiv deltagelse i møder og ikke mindst aktiviteter.

Medlemsmøder

Siden sidste generalforsamling har vi afholdt månedlige medlemsmøder og flere temamøder.

I gennemsnit har der været 5-7 deltagere til vores medlemsmøder, dog var der flere af møder omkring valget hvor gennemsnittet var over 12.

Vores medlemmer har også deltaget i landsdækkende konferencer, regionsrepræsantskabsmøder og netværksmøder på landsniveau.

Facebook-siden som vi oprettede op til Byrådsvalget – Enhedslisten i byrådet i

Odsherred – bliver fulgt af 363 personer. Selvom ikke alle bor i kommunen, giver detmuligheden for nå rimelig langt ud med opslag af forskellig art.

Vi har også en gruppe på facebook – Enhedslisten Odsherred – som er en lukket gruppe med ca. 50 medlemmer.

Bestyrelsen

Bestyrelsen består af Kim Mariegård, Torben Rahm, Peter Bomholt og Clark Pratt. Det skal understreges at bestyrelsesmøderne er åbne for alle medlemmer og annonceres med tid og sted på vores hjemmeside (odsherred.enhedslisten.dk). Referaterne af både bestyrelsesmøder og medlemsmøder kan også findes på hjemmesiden.

Klummer/Læserbreve

Vi har haft læserbreve jævnligt i Nordvestnyt og flere gange om ugen i september-november 2017.

1. Maj

Clark er vores kontaktperson til Kultursol/1. maj styregruppen. Selv om vi har været i tvivl om, hvor meget vi får ud af vores deltagelse, synes vi det er et vigtigt arrangement at holde liv i og påvirke retninger af.

Fremadrettet:

Andre ideer til kontakt: facebook, kulturfolk, fagforeninger, voksenundervisnings folk,interessegrupper, de unge, læserbreve, fagskolerne

Alle medlemmer opfordres til at give feedback omkring vores arbejde i byrådet og evt. indslag i avisen eller på hjemmesiden.

På vegne af Bestyrelsen, Clark Pratt​, Asnæs, d. 24. januar 2018