Kommentar af Peter Bomholt Andersen, bestyrelsesmedlem i EL-odsherred
Folketinget har haft første behandling af et beslutningsforslag om etablering af en privat læreruddannelse. En vedtagelse af dette beslutningsforslag vil tvinge regeringen til at lave en lovgivning, så der kan oprettes en privat læreruddannelse. Denne uddannelse skal være et alternativ til den nuværende og lægge vægt på dannelse og baseres på et kristent værdigrundlag,
Samtlige borgerlige partier støtter ideen om en sådan læreruddannelse. De borgerlige partier ønsker sig altså en læreruddannelse baseret på kristne værdier og et borgerligt dannelsesindhold. Det lyder alt sammen som en optrapning af den værdikamp, som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti er bannerførere for. Når Venstre også tilslutter sig, er det vel for at demonstrere, at de er mindst lige så borgerlige som Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.
Hvis de borgerlige partier vil have en læreruddannelse på et borgerligt kristent dannelsesgrundlag, bør de vel også, med mindre de ønsker dannelsescensur, støtte, at der f.eks. etableres en læreruddannelse med et kulturradikalt dannelsesideal, et muslimsk dannelsesideal, eller hvad med et socialistisk dannelsesideal?
Vil de samme partier også gerne have, at det får betydning for ansættelsesforholdene på den enkelte skole, om man kommer fra den ene eller anden læreruddannelse med de forskellige dannelsesidealer?
Der tales i øjeblikket en del om, at der er forskel på, hvordan man vender skråen i de forskellige landsdele, man kan vel også opdyrke forskellige dannelsesidealer i de enkelte landsdele, der kræver hver deres private læreruddannelse. Er det også en god idé? Ønsker Venstre og Radikale Venstre virkelig at bære ved til en splittelse af det i samfundet? Man glemmer jo helt, at hvis vi dyrker splittelsen ved at udvikle forskellige dannelsesidealer, mister vi den forståelse for hinandens holdninger og synspunkter, som er helt centrale for sammenhængen i samfundet.
Det mest ironiske ved hele diskussionen om dannelse er, at Venstre og De Konservative i konkurrencestatens navn ihærdigt har arbejdet på at reducere det dannelsesmæssige indhold i samtlige uddannelser til fordel for besparelser og opprioritering af færdigheder og kompetencer. Samtidig har deres krav om test og karakterer været med til at udrydde lærernes, elevernes og de studerendes lyst og muligheder for at dyrke de mere dannelsesorienterede aspekter i uddannelserne. Hvis dannelse ikke skal være indoktrinering, skal der vel være plads og tid til samtale?
Bragt i Nordvestnyt 12 februar.
