Og så står han bare der og griner mens han diskriminerer.

Kommentar af Peter Bomholt Andersen, bestyrelsesmedlem i Enhedslisten Odsherred

Kan man forlange at borgerne i Odsherred skal tage kommunalpolitik alvorligt når en borgmesterkandidat står med et stort grin og foreslår at en del at Odsherreds befolkning ikke længere skal have adgang til den mad som er en del af deres kulturelle arv.

Her i landet praler vi af at vi har religionsfrihed og ret til at tro, tænke og handle så længe vi holder os inden for rigets love.Det er jo rigtig fint med religionsfrihed og dermed retten til at praktisere sin kultur og religion. Men Morten Egeskov mener åbenbart at det behøver man ikke at respektere, når nu DF gerne vil forbyde halalslagtning. Man kan spørge om der er tale om et udslag af kulturracisme eller om der er tale om borgmesterkædefeticisme.

I TV2´s indslag lufter Julie Jacobsen fra DF jo muligheden for at pege på en anden end Adelskov som borgmester. Partiet er godt nok i valgforbund med Socialdemokratiet og har peget på Adelskov som borgmester.

Nu må man i anstændighedens navn håbe at Socialdemokratiet ikke synker så dybt, at de også vil støtte DF´s forslag om forbud mod halalkød i kommunens institutioner