Nej til racisme og etnisk udrensning.

Debatindlæg af Peter Bomholt Andersen, medlem af bestyrelsen for Enhedslisten-Odsherred

En gusten skygge har lagt sig over valgkampen i Danmark. Flere yderliggående højrepartier kæmper om at fremsætte de mest ekstreme udtalelser om medborgere, der er tilhængere af den muslimske tro. De fremsætter racistiske påstande, ønsker etniske udrensning og finder på bizarre påfund som f.eks. at afbrænde koraner.

De yderligtgående højrepartier, misbruger de rettigheder, der er bærende i et demokrati. Grundlaget for vores demokrati er lighed for loven, trosfrihed, ytringsfriheden og stemmeretten. Men forudsætningen for det er at vi respekterer retten til forskellige holdninger og opfattelser. Disse rettigheder misbruges af skrupelløse individer til at nedbryde og lade hånt om demokratiets forudsætninger. det danske demokrati er stærkt og velfunderet nok til at modstå de yderliggående partiers falske og propagandistiske påstande. Men vi har også et demokrati, hvor selv små partier kan få urimelig stor indflydelse, hvis de sidder med de afgørende mandater.

I den kommende tid vil der blive afholdt rigtig mange vælgermøder. TV2 og DR er i alsidighedens navn nødt til at lade alle partier komme til orde, men til de vælgermøder, der bliver holdt i foreninger mv behøver man ikke at invitere disse yderligtgående racistiske højrepartier.

Peter Bomholt Andersen
Strædet 6
4581 Rørvig