Kom til 1. Maj i Nykøbing

Siden 2004 har venstrefløjens partier fejret 1. Maj – Arbejdernes Internationale Fest- og Kampdag – i Nykøbing Sj. Corona-pandemien har dog tvunget os til at aflyse de sidste 2 år.

Men nu er pausen slut – og i år mødes vi igen for at markere 1. Maj i Nykøbing. Det bliver på Store Torv foran Ungehuset, man kan være med til at fejre solidaritet og sammenhold i kampen for en bedre verden – lokalt, nationalt og internationalt. Det bliver en eftermiddag med politik, musik og hyggeligt samvær.

De politiske taler leveres af de lokale byrådsmedlemmer Mette Feenstra, SF, og Amalie Petersen, Enhedslisten.
Begge talere er nyvalgte i Byrådet – og vil tage udgangspunkt i deres forhåbninger til arbejdet i byrådet de næste fire år.

Undervejs vil vi blive underholdt med musik fremført af elever fra Den Rytmiske Højskole ved Vig.

Arrangementet på Store Torv i Nykøbing starter kl. 14.00 og slutter kl. 17.00. Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage – samt øl, vand og vin.
Mogens Møller fra SF vil som konferencier føre os gennem eftermiddagens program.

Bag årets 1. Maj markering i Nykøbing står partierne Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti i Odsherred.