Socialistisk Søndag i Vig Bio

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
Dato(er) - 30/04/2023
10:00 - 14:00

Sted
Vig Bio


Enhedslisten Odsherred inviterer til gratis film og politiske taler med bl.a. Trine Pertou Mach. Det sker søndag den 30. april kl. 10 i Vig Bio, Ravnsbjergvej 2, 4560 Vig.

Vi viser filmen DET STÆRKE KØN (2010), om kvindelige syerskers kamp for ligeløn på Fords fabrik i England i 1968. Der er GRATIS adgang. I Vig Bio Cafe kan man købe en kuvert (kaffe, bolle m. ost og marmelade samt 1 glas juice) for 65 kr. Taler af Amalie Petersen, Ø-medlem af Odsherred Byråd og Trine Pertou Mach, MF for Enhedslisten. Gæstetaler: Saga Brandberg, Odsherred Ungeklimaråd.

Trine Pertou Mach
Trine Pertou Mach

VEND SMV-REGERINGEN RYGGEN – OG SE EN RØD-GRØN FREMTIDEN I ØJNENE
Med et snuptag tog regeringen vores fridag med afskaffelsen af St. Bededag. Forude venter angrebet på seniorpensionen. Udenrigsminister Lars Løkke kigger sultent på de penge, som ligger hos pensionisterne. Dem vil han ’række ud efter’ (læs: snuppe).
De pensionister, der har sparet op til alderdommen gennem arbejdsmarkedspensionerne, skal betale mere for service- og sundhedsydelser i fremtiden, mener Moderaternes formand. Hvem vinder på det? Det gør ejerne af de private sygehuse og servicefirmaer.
Imens tager den globale klimakrise endnu mere fat med tørke, oversvømmelser, misvækst, ressourceknaphed og overforbrug. Verdens klimaforskere er ved at være hæse af at råbe vagt i gevær om behovet for at få stoppet klimakriseskruen.

Og som om det ikke var nok, så venter der lidt længere ude i fremtiden en militær NATO- oprustning, som vil suge yderligere milliarder ud af velfærdssamfundet.
Dette må stoppe. Der er brug for et oprør og for en generationsalliance, som i fællesskab vil tage fat på en ny kurs. Der er brug for solidaritet og sammenhold om en ny vej for fremtiden. SMV- regeringens vej er en blindgyde, som skaber splittelse.

Enhedslisten siger nej og vil i stedet opbygge et fællesskab, som peger mod en rød og grøn fremtid. Der er der også plads til dig.