Hvordan sikrer vi efterlønnen ?

Kun med rent rødt flertal efter det kommende valg, kan vi bevare efterlønnen. Det skriver Christian Juhl, EL-folketingskandidat i Sjællands Storkreds, i dette indlæg.

Det var en trist dag, da regeringen, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti meddelte, at de ville lave så væsentlige forringelser af efterlønnen, at ordningen langsomt, men sikkert vil smuldre.

Højere arbejdsløshed og lavere løn bliver konsekvensen af deres aftale, hvis den bliver gennemført.
Reform, der hviler på et falsk grundlag: at vi vil mangle hænder, hvis vi ikke tvinger folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.
Virkeligheden er, at det ikke er hænder, men arbejdspladser, der er brug for flere af.
Myten om de manglende hænder er en bekvem påstand for at forringe velfærden. Lige nu er der 170.000 arbejdsløse. Nogle af de store årgange snart går på pension, men når regeringens reform træder i kraft, er arbejdsstyrken atter på vej til at vokse.
Hovedparten af efterlønsmodtagerne ufaglærte og faglærte arbejdere. Med de seneste års omfattende fyringer i industrien er der mangel på arbejdspladser og ikke arbejdskraft.
De seneste års stigende arbejdsløshed, ikke mindst blandt unge, vil tage til, hvis folk tvinges til at blive længere på arbejdsmarkedet. VKO-regeringen har ingen bud på, hvor de ekstra job til disse mennesker skal komme fra.
Jeg er overbevist om, at den øgede arbejdsløshed er tilsigtet. Det handler om at lægge pres på lønningerne. Når arbejdsløsheden vokser, falder lønnen. Det behøver man ikke at være vismand for at forstå.
Heldigvis kal forringelserne ikke gennemføres før et folketingsvalg.
Der er ét svar på de Radikales flirt med regeringen og Dansk Folkepartis historiske løftebrud, nemlig at sikre et flertal der vil forsvare efterlønnen.
Det betyder at A, F og Ø skal have flertal efter valget.