Gør Oprør, Indignados, Occupy Wall Street….

Møde med Enhedslistens folketingsmedlem Rosa Lund. Onsdag d. 11. januar 2012 kl.19.30 i Organisationernes Hus, Havnegade 5 i Nykøbing Sj. 

I Enhedslisten Odsherred har vi sat os for ind imellem at afholde åbne medlemsmøder om forskellige emner. Møder hvor også folk, som ikke er medlemmer af Enhedslisten- er velkommen til at deltage. I januar får vi besøg af Rosa Lund fra vores folketingsgruppe – hvor vi skal snakke om de mange protestbevægelser, som opstod i løbet af 2011.

I 2010 blev et lille hæfte med titlen Gør Oprør en af de mest populære udgivelser i Europa. I 2011 har vi set et Arabisk Forår, fremvæksten af bevægelser mod brugerbetaling på uddannelse i Chile, Los Indignados i Spanien, og Occupy Wall Street har fra USA bredt sig ud over verden. Enhedslisten Odsherred sætter på dette møde med MF Rosa Lund fokus på disse bevægelser:

  • Hvad er årsagerne til, at de er kommet nu og har bredt sig så meget, som de har ?
  • Hvordan er deres væsen.
  • Er der antikapitalistiske og socialistiske perspektiver i dem ?
  • Kan den gejst, som er i disse bevægelser, også findes lokalt ?
  • Er gnisten til oprør ikke bare ude i verden, men også herhjemme ?

Rosa Lund er 25 år og blev d.15. september valgt til Folketinget, hvor hun er EL’s ordfører på områderne uddannelse, daginstitutioner og familie. Hun har tidligere bl.a. været aktiv i og talsperson for Kirkeasyl.