Forsyningen -SUK!

Vand og varme er en grundlæggende menneskeret i det moderne samfund, derfor bør vand og varme være under demokratisk kontrol.

Det er en hjerteskærende skandale med vores fjernvarme, især for de borgere, der bliver direkte berørt af de stigende udgifter. Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Det viser blot hvor vigtigt det er, at vores energiforsyning er andelsejet, at borgerne selv har fat i styrepinden. Livsvigtig infrastruktur skal ikke drives efter forretningsprincipper, men af borgerne selv.

Jeg aner ikke hvordan vi kan hjælpe jer, hvis økonomi i forvejen er stram, kan man ikke blive civil ulydig og nægte at betale? Der kører jo en retssag, så måske får I medhold!! En sølle håndsrækning, det er jeg klar over, kan kun sige at med en helt anden politisk dagsorden ville det aldrig være sket.

Meld jer evt. ind her https://ffvo.dk

Men også for miljøet er det en skandale, for vindmøller leverer i Danmark så stor en andel af vores samlede energiforbrug, at fjernvarme er en super god og grøn energi, men skandalen her i Odsherred skræmmer folk over på fossilt brændstof.

Jeg ved godt at VE anlæg er en plage for mange mennesker, jeg vil heller ikke bryde mig om at bo hverken ved side af solcellerparker eller kæmpe vindmøller.

De store vindmøller hører derfor til på havet, men jeg siger nu ja tak til flere andelssvindmøller, vi skal være medbestemmede om, hvor og hvordan vi dækker vores energibehov. Små bysamfund kan gå sammen om at finde egnede steder til at sætte andels vindmøller op, så borgerne får direkte gavn af den leverede strøm, og de mellemstore vindmøller er nemmere at placere, uden at de generer mennesker. Jeg ved at det er forsøgt på Odden, de fandt faktisk egnet placering på Odden og de gav ideen videre til kommunen. Selvom 12 mellemstore vindmøller ville kunne dække Odsherreds strømforbrug, forudsat at øvrige små samfund også fandt sammen om en rigtig placering, var kommunen ikke afvisende, men bakkede heller ikke op om ideen. Det synes jeg er brandærgerligt og jeg frygter, at det er kapitalstærke firmaer der markedsfører deres koncept, som det mest rentable ( for dem), og måske har de ret, men de larmer og skæmmer udsigten og indtjeningen forsvinder ud af Odsherred.

Joan Augustenborg                                                                                                          Kandidat Enhedslisten Odsherred KV25