Af Clark Pratt
Meget kan man sige om behovet for internationale aftaler og overnationale organisationer – verden er ikke perfekt som den er, og intet land har alle svarene. De, som bestemmer, i de fleste lande har heller ikke kun de bedste intentioner. Derfor må man vælge at støtte de aftaler og organisationer, som fremmer globalisering af disse tre projekter.
- Menneskerettigheder og plads til mangfoldighed
- Bæredygtigt ressourceforbrug og energiproduktion
- Økonomisk, politisk og kulturel støtte til lande og områder truet af krig, naturkatastrofer, diktatur og “unfair trade”
Desværre, er vi præsenteret igen og igen i Danmark for valgmuligheder som handler mere om at styrke de militære magter i verden i deres grådige hamstring af råstoffer, eller om at styrke de økonomiske magter i deres udnyttelse af en ulige verden til at blive endnu mere magtfuld. (Mange af disse økonomiske magter er ikke længere forbundet til et bestemt land, så de kan vandre ind og ud og flygte når de bliver presset, men altid med en pose guld!)
Jeg mener ikke, at vi skal acceptere, at en lille gruppe af lande – altid med USA i spidsen – dominerer de Forenede Nationer. Jeg har overhovedet ikke tillid til den Internationale valutafond, Verdens Banken, NATO eller de 100 rigeste firmaer i verden og de rigeste 1 % af mennesker i verden. De har ikke demokratiske principper, de har ikke en vision om hvad menneskerettigheder er, og de vil køre verdensbefolkning og verdensklima på fuldfart under vækstparadigmet indtil planeten er gold og folkene er stumme.
Hvad så med EU og Danmarks retsforbehold? Der er ingen grund til at tro, at EU har en anden retning end de overnævnte verdensspillere. EU har en umenneskelig økonomiskpolitik over for både medlemslande – som Grækenland – og landene i den sydlige del af verden. EU har en meget konservativ miljøpolitik, en alliance med industri- og landbrugsmagter, som bremser al udvikling hen imod grøn omstilling. Og EU – som mange i Danmark – tror at vi kan løse problemer med konflikter, kriminalitet, terror og flygtningestrøm hvis vi styrker politiet og militæret. Tværtimod, disse fire områder har rødder i ulige økonomiske magtforholde, som politiet og militæret ofte har interesse i (eller mandat til) at bevare. En socialistisk løsning må vige fra våben og magt og vælge dialog, arbejde med græsrødderne og forsoning.
Derfor opfordrer jeg dig, kære læser, at stemme “NEJ” på torsdag. Ikke for at holde Danmark som en reaktionær ø imod en progressiv verdensstrøm. Men for at give os som verdensborgere større mulighed for at vælge de internationale aftaler og overstatslige institutioner som vil gavne vores børn og kommende generationer i hele verden.
