Enhedslisten-Odsherred klar med kandidatliste til byrådsvalget i november.

Enhedslisten, som siden januar 2014 har været repræsenteret i Odsherred Byråd, er nu klar med kandidater til en periode mere i Byrådet.

Vores nuværende byrådsmedlem, Kim Mariegaard, har valgt at træde et skridt eller to tilbage ved det kommende valg – for igen at kunne prioritere familie og arbejde.
Til gengæld har Clark Pratt, som gennem de sidste 4 år har været kontaktperson for Enhedslisten -Odsherred, meldt sig på banen som ny spidskandidat.

På Enhedslisten Odsherreds medlemsmøde 7. Juni var der fuld tilslutning til følgende prioriterede liste:

  1. Clark Pratt, 51 år, friskolelærer, Asnæs
  2. Sara Lynge Ravn, 40 år, pædagog, Vig
  3. Kim Mariegaard, 57 år, bibliotekar, byrådsmedlem, Nykøbing
  4. Else Andersen, 36 år, forstkandidat, Stubberup
  5. Torben Rahm, 63 år, efterlønner (tidligere tømrer), Hølkerup
  6. Søren Windfeld, 64 år, efterlønner (tidligere lærer), Vig

Det glæder os, at det i et år hvor Enhedslisten har sat fokus på at diskutere feminisme og ligestilling mellem kønnene, er lykkedes at øge kvindeandelen på vores liste (fra 20% i 2013 til 33 % i 2017).
Ligeledes er det lykkedes at få en lidt bredere aldersspredning end i 2013.

Enhedslistens hold til byrådsvalget 21. november består af både nyere og gamle erfarne partiaktive – med erfaringer fra mange forskellige felter fra det sociale område over skolerne til miljøområdet.

Et stærkt hold som alle er parate til at knokle for at bevæge Odsherred i en rød og grøn retning.

På vegne af Enhedslisten-Odsherred

Clark Pratt
Kontaktperson og spidskandidat for Enhedslisten – Odsherre