Det er en hanekamp

Af Peter Bomholt Andersen, Bestyrelsesmedlem i EL-Odsherred 

»Stuerene bliver de aldrig«. 

Det sagde Poul Nyrup Rasmussen under Folketingets åbningsdebat i 1999. Det var en udtalelse møntet på Dansk Folkeparti. Der er jo sket en del siden 1999.
Vi har haft integrationsministre, der – både medens de var ministre og i deres eftermæle – pralede af, hvor mange stramninger de har gennemført på integrationsområdet i deres regeringsperiode. En af dem var endda så stolt af sine stramninger, at hun fejrede sine første 50 stramninger som et jubilæum med lige så mange lys i lagkagen.

Nordvestnyt torsdag 18. marts 2021 sektion 2 s 31Vores nuværende statsminister gav den også hele armen i Folketingets åbningstale sidste år, hvor hun brugte en del af talen til at love strengere indgreb over for unge, der samles bestemte steder og ifølge statsministeren skaber utryghed. Her skal der indføres opholdsforbud, og hvis det overtrædes, skal der straffes med drakoniske bøder på 10.000 kroner, og så skal der være kontant afregning for ubetalte regninger. Politiet skal kunne tage dyre jakker, ure og mobiltelefoner med det samme.

For at understrege budskabet blev det gentaget af tre ministre på et pressemøde på politigården den torsdag morgen, hvor der var åbningsdebat. Budskabet var klart. Ingen partier skulle kunne matche regeringens hårdhed og konsekvens i integrationspolitikken.

Taktisk var det et smart træk, etikken kniber det lidt mere med, men pyt – politikere må vel have et vist frisprog – elle må de? Det er svært at vurdere ,om den slags, altså at rive tøjet af folk og stjæle deres ure og mobiltelefoner, er i overensstemmelse med principperne for en retsstat, men pyt – hvor der handles, der spildes.

Politiet har forhåbentlig en bedre forståelse for, hvorfor unge hænger ud sammen og ikke sidder hjemme hos forældrene i lejlighederne. Det må i øvrigt være lidt svært for den enkelte betjent at afgøre, om en ung, der står på et gadehjørne, har ubetalte regninger, så jakken eller uret skal hives af vedkommende. Under alle omstændigheder nævnes der intet om, at de regler også skal bruges overfor Bandidos eller HA’ere eller andre kriminelle, men det er måske, fordi de er hvide og samtidig har råd til advokatbistand.
For at vi nu ikke skal glemme regeringens hårde linje i integrationspolitikken udtalte Tesfaye i Deadline lige før jul, at han var betænkelig ved en indvandring fra Nordafrika og Mellemøsten, fordi det ville give problemer med kriminalitet og med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet.

De udtalelser tiltaler sikkert en del mennesker, der har fordomme over for specielt folk med rødder i de lande, men det er svært at forestille sig, at de udtalelser fremmer integrationslysten blandt herboende folk med rødder i Mellemøsten – tværtimod.

Skærpet retorik
Nu er det desværre ikke alene regeringen, der har skærpet retorikken over for folk fra udsatte boligområder. Jakob Ellemann har været på besøg i arbejdsformidlingen i Tøndergade. Efter besøget fortalte han forarget, at nogle kvinder fra indvandrermiljøet havde deres mand eller søn med til samtalerne. Nu skal Ellemann jo mindst matche Støjbergs hårde linje i integrationspolitikken – derfor bliver det i Ellemanns udlægning til, at mændene var med for at kontrollere deres hustruer eller mødre.
En anden forklaring kunne jo være, at kvinderne var ret utrygge ved situationen og derfor ønskede at have en bisidder med til samtalen – det er jo ikke alle, der som Ellemann er fortrolig med det sprog, der tales i arbejdsformidlingen, og har kendskab til de rettigheder og pligter, der fremgår af lovgivningen.
Det er jo helt lovligt og anbefalelsesværdigt at tage en bisidder med ved samtaler med offentlige myndigheder. Jeg har selv været bisidder for familiemedlemmer i forbindelse med den type samtaler. To hører jo bedre end én.

Men hvad har partierne egentlig gang i? Handler det her i det hele taget om integration? Eller handler den stadig skrappere retorik imellem partierne kun om positionering i forhold til hinanden?
Der er nok ingen tvivl om, at Socialdemokratiets skærpede retorik primært har handlet om at erobre stemmer tilbage fra Dansk Folkeparti.
Venstre skal bevise, at de er lige så rigoristiske i integrationsspørgsmål nu, som de var under Støjberg.
DF prøver med endnu skrappere udfald mod »indvandrere og muslimer« at tilbageerobre de mange vælgere, som partiet tabte ved sidste valg.
Men Nye Borgerlige har allerede sat sig på den mest indvandrerfjendske del af DF’s tidligere vælgere.
Vi står altså som vælgere og er tilskuere til en debat, der slet ikke handler om det, partierne udtaler sig om, men om en intern hanekamp mellem partierne.

Kan vi som borgere og dermed vælgere være tjent med, at en sådan hanekamp i den grad fylder den politiske dagsorden med stadig mere rigoristiske udsagn, der i hvert fald ikke gavner integrationen, men dæmoniserer og ekskluderer de mennesker, som bor og lever i udsatte boligområder?
Tænk bare på de udtalelser og trusler, der er fremsat i forbindelse med, at smittetrykket i nogle af disse tætbefolkede boligområder har været højere end i de store villaer i Gentofte og omegn.

Bragt i Nordvestnyt,  torsdag 18. marts 2021 sektion 2