Synspunkt om Lundbeck-sagen af Peter Bomholt Andersen, bestyrelsesmedlem i Enhedslisten Odsherred.
Er høringer i forbindelse med lokalplanforslag bare tidsspilde og en demokratisk formalitet? Det indtryk kan man godt sidde tilbage med efter at have fulgt processen omkring tilblivelsen af lokalplanen om udvidelsen af Lundbecks fabriksanlæg i Lumsås.Tirsdag d. 31. oktober vedtager Byrådet i Odsherred et »uændret lokalplanforslag« for Lundbecks afdeling i Lumsås. Når det kan siges med så stor sikkerhed, er det fordi den nye lokalplan i praksis synes vedtaget for lang tid siden. Man kan næsten sige, at forslaget blev vedtaget den dag Lundbeck søgte om udvidelsen af produktionsanlægget i Lumsås.
Byrådets problem er, at man ikke tør sige nej eller lave ændringer i Lundbecks ansøgning. Det tør man ikke af frygt for at miste de arbejdspladser, som er knyttet til virksomheden i Lumsås. Lundbeck havde da også allerede i sin ansøgning om kommuneplantillægget, der muliggjorde udvidelsen, gjort opmærksom på at en alternativ placering til udvidelsen i Lumsås kunne være Norditalien. Da Lundbeck som bekendt er et multinationalt selskab med en omsætning og ressourcer, der langt overstiger Odsherred Kommunes, er der da heller ikke tale om ligeværdige parter i en forhandlingssituation.
Lokalplanforslaget har gennemgået alle de faser, som hører sig til, alle dokumenter er i orden, og i sommer blev forslaget sendt i høring.
I forbindelse med høringsfasen blev der oven i købet afholdt et offentligt møde i Højby. Høringsfasen er borgernes og organisationernes formelle mulighed for at rette indsigelse og foreslå rettelser til en lokalplan.
Det gjorde en del borgere og organisationer også i dette tilfælde. Men som det kunne forudses blev alle indsigelserne planmæssigt afvist i en såkaldt Hvidbog. Er det også helt efter bogen?
Ifølge Erhvervsstyrelsen: »De forhold en lokalplan regulerer, involverer ofte mange – indbyrdes modstridende – interesser. Der kan være forskel mellem grundejerens og naboernes interesse, og mellem lokale og nationale interesser. Gennem lokalplanlægningen sikres det, at interesserne kan komme til orde, inden det med lokalplanen bliver besluttet, hvad der skal ske«. Så måske er det alligevel ikke helt efter bogen. Der står jo at interesserne skal komme til orde inden det bliver besluttet, hvad der skal ske. Men forløbet omkring Lundbeck viser, at man åbenbart i Odsherred Kommune betragter høringsfasen som en formalitet, der skal overstås og ikke som en del af den demokratiske proces.
Nogle af byrådets politikere var oven i købet temmelig ophidsede, da lokalplanforslaget blev kritiseret offentligt af de berørte borgere i medierne. Morten Egeskov har brokket sig i pressen over, at han har været nødt til at bruge en masse tid på sagen, han har ligeledes ifølge eget udsagn skændtes med lokalafdelingen af Dan- marks Naturfredningsforening. Adspurgt er der ingen her, der mener, at de har skændtes med Morten Egeskov. Problemet er vel, at Morten Egeskov ikke helt har forstået, at det er vigtigt at man godt kan være politisk uenige uden at skændes, og at det er politikernes ansvar i et demokrati at gå i dialog med borgerne og føre en ordentlig tone i denne dialog.
De direkte berørte grundejere tæt på anlægget har bestemt heller ikke holdt sig tilbage med beskyldninger mod kommunen. Disse beskyldninger har desværre også præget den offentlige debat om udvidelse af Lundbecks anlæg i Lumsås.
Desværre er der også gjort forsøg på at miskreditere grundejernes indsigelser med udsagn om at mange af indsigelserne nok ikke er gyldige, da de ikke stammer fra beboerne med ejendom i området.
»Dem« og »os«-argumentet er desværre også blevet lanceret i debatten. »Dem«, det er altså sommerhusejerne, som ved andre mere festlige lejligheder betegnes som fritidsborgere. »Os« altså de rigtige, det er os andre, hvem det så ellers er. Den slags argumenter er blevet brugt mange gange før i historien, det er en af de letteste måder at skabe krig og konflikt, fordi det altid fører til mistænkeliggørelse og fordrejning af et hvert argument eller handling fra »dem« – altså modstanderne. Jeg håber ikke, at vores borgmester er fremkommet med udtalelser, der hører til i den kategori.
Men begge parter har da også meget på spil.
Kommunen frygter, at man på sigt kan risikere at miste et antal arbejdspladser og samtidig har man også en bundplacering på Dansk Industris (problematiske) rangliste over erhvervsklimaet i danske kommuner.
De lokale grundejeres perspektiv er tab af ejendommenes salgsværdi og udsigten til op mod 17 meter høje fabriksklodser i umiddelbar nærhed, hvad der jo heller ikke fremmer brugsværdien.
Et af de store stridspunkter mellem borgerne og politikerne er netop højden på bygningerne. Med en ordentlig dialog parterne i mellem, som er forudsætningen for gode demokratiske beslutningsprocesser, kunne der sikkert godt være fundet et acceptabelt kompromis, men det har der tilsyneladende ikke været interesse for.
Peter Bomholt Andersen
Bragt i Nordvestnyt 30.10. 2017.
