Debatindlæg om Fremtidens skole i Odsherred

Af Clark Pratt, medlem af Børne- og Uddannelsesudvalget og Byrådsmedlem for Enhedslisten.

I konstitueringsaftalen fra november 2017 – hvilken Enhedslisten ikke er bundet af – står der to erklæringer i begyndelsen af afsnittet vedrørende børn og unge.

Partierne er enige om, at børns udbytte af deres skolegang skal øges. De faglige resultater i folkeskolen skal løftes. Partierne er enige om, at der åbnes drøftelser med skoler, forældre, pædagoger og lærerforeningen om indsatser, der kan løfte det faglige niveau hos kommunens børn og unge.

Partierne skal i fællesskab være enige om rammerne for en eventuel ny skolestruktur oven på den igangværende høringsfase.

Desværre har forligspartierne følt sig mere forpligtet af tilsagn 2 end tilsagn 1. Drøftelserne har været amputeret i begyndelsen og kapret i slutningen.

Enhedslisten har et helt andet syn på “børnenes udbytte af deres skolegang” og på hvad “faglige resultater” og “det faglige niveau” er. Derfor har strukturdebatten virket for os præget af meget energispild. Målestok for en god struktur har tit handlet om hvor meget man kunne indskrænke skoledebatten til den fag-faglige og til styringsmodeller. Skolen har meget større potential, men vil den ene struktur eller den anden befri potentialet?

Skolerne er i krise fordi skolelivets og skoledagens indhold og beslutningskompetencer er blevet
* fjern- og top-down styret
* præget af konkurrence i stedet for samarbejde
* ensartet og abstrakte
* elitære og nationalistiske

Derfor ser vi også en debat uden reel substans og kun med fokus på noget kvantitativt. Hvor mange eller hvor få skoler? Hvor mange ledere? Osv.

Der er ikke åbnet op for andre eller nye måder at tænke struktur på. Fleksible eller flydende strukturer er slet ikke overvejet. Sammenhæng med andre organisationsformer eller tids- og skemastrukturer er usynlig i debatten.
Det kvalitative grundlag er dermed sat uden for døren. – Ja, det er eleverne forresten også! Samtidig er lærerne, der skal opdrage til myndighed, med skolereformen blevet frataget deres myndighed!

Hvilken kvalitet er der så i den såkaldte ledelsesfunktion, hvad enten den er central eller decentral?
Spørgsmålet er rent kvantitativt om man vælger ren topstyring eller “fjernstyret” topstyring. Hvis man ønsker at tilsløre styringen og skjule ansvaret, er den sidste mulighed velegnet.
Det middelmådige kompromis som hedder forliget er skjult for relevante og kvalitative begrundelser og argumenter. At udvikle en bedre skole, der af børn og unge opleves relevant, meningsfuld og samtidig befinder sig i deres øjenhøjde, er helt ude af fokus.

Så længe strukturarbejdet ikke helt fra start har peget på, hvad der er problemet, er det ikke muligt at få afklaret, hvad der er løsningen.

Jeg som politiker har prøvet at komme med forskellige indfaldsvinkler gennem hele processen fra januar indtil nu, såsom
* at rose lærerne for deres engagement og at se dem som allierede, ikke som fabriksarbejdere
* at undre mig over hvor børnene var i hele processen
* at bringe fokus tilbage til den dannende skole i stedet for den erhvervsforsynende skole
* at kræve at der er færre niveauer i skoleadministration, og at skolelederne arbejder med anerkendelse og inspiration fremfor projektudvikling og dataindsamling
* at markere at hverken direktionen, fagcentret, byrådet eller udvalget skal detailstyre skolerne
* at forvente at skolepolitik stiger op fra græsrødderne og udvikler sig i dialog, ikke at den kommer som lyn fra centralstyrede reformer
* at forslå at en profilskole kunne også være en skole som vil være prøvefri, lave teater, lave opfindelser eller være 100 % bæredygtig
* at påpege at friskolerne er ikke fjenden og heller ej er de løsningen. Men skolernes frihed til at holde sig i ro eller springe ud i nye projekter, til at være impulsive eller konservative med ressourcerne, til at stole på elevernes, forældrenes og medarbejdernes ønsker om lidt eller meget samarbejde med kulturaktører, erhvervsliv, landsdækkende konkurrencer, m.m. – denne frihed er væsentlig.

Enhedslisten vil fremover følge udviklingen med stor interesse, og vi vil til enhver tid være indstillet på at deltage med ideer, konstruktiv kritik og inspiration. Vi forbeholder os ret til at komme med ændringsforslag til skolestruktur modellen, til at blive inspireret af høringssvarene og til at bringe fokus igen på indholdet.