Kommentar af Clark Pratt, kontaktperson for EL-Odsherred.
Odsherreds Kommune gør sig klar til at bruge store beløb på anlægsinvesteringer og vedligeholdelse. I tirsdags var gruppeformændene for budgetforligspartierne samlet for at fordele overskuddet fra 2014. Desuden vil de bruge 30 millioner af kassebeholdningen på 130 millioner til forskellige anlægsprojekter, altså i alt 49 millioner kr.
Enhedslisten har svært ved at få armene lige så højt op som de øvrige partier. Endnu en gang er Enhedslisten blevet holdt udenfor forhandlingerne om Odsherred kommunes økonomi.
Det er naturligvis forkasteligt at et parti holdes ude af forhandlingerne om kommunens økonomi, fordi partiet har et andet syn på kommunens økonomiske politik end de øvrige partier. Er det virkelig den socialdemokratiske opfattelse af hvordan demokratiet skal forvaltes
Men når det er sagt, kan vi i Enhedslisten være tilfredse med, at det da ser ud som om partierne har sat sig ind i vores oplæg til budget 2015. For en del af det, vi foreslog og som dengang blev forkastet er åbenbart nu blevet flertallets politik – endda til overmål. Vi gjorde opmærksom på at kommunens budgetmæssige overskud var meget stort og foreslog at en del af dette blev anvendt til forbedringer af veje og stier, og vi skal da lige love for at der bliver brugt penge på veje og stier – 39 millioner kroner. Vi mener at der er store problemer forbundet med på ét år at anvende så mange penge på veje. Problemerne opstår fordi der ikke er etableret en ordentlig vedligeholdelsesplan, hvor reparationsudgifterne budgetmæssigt udgør nogenlunde det samme beløb hvert år. Når der nu i 2015 gennemføres så omfattende reparationsarbejder vil der selvfølgelig gå et antal år inden alle vejene igen skal repareres – på nogenlunde samme tid. Enhedslisten savner i øvrigt i aftalen en politik omkring trafiksanering i landsbyerne. Potentielle tilflyttere lægger meget vægt på at de og deres børn kan færdes trygt i deres nærmiljø.
Vi ved at kommunen skal overtage genoptræningen af patienter fra regionen – men hvordan det skal gøres, er slet ikke på plads – hverken på drifts- eller anlægssiden. Vi ved at de ansatte i hjemmeplejen er stærkt overbelastede og at både de, der modtager pleje i eget hjem og plejehjemsbeboerne, mærker at personalet har meget travlt og hele tiden er under tidspres. Selv om det stadigvæk er ret uklart hvorfor man satte træningen af lettere demente på stand by, viser selve forløbet jo at personale som varetager kommunens omsorgs og plejefunktioner er meget presset.
Derfor er det et tydeligt problem at hele overskuddet – hvoraf mange kroner kommer fra aggressive og kalkulerede nedskæringer i sociale ydelser – bliver brugt på anlæg. Der bliver ikke anvendt en eneste krone på drift.
