Talrige problemer på gymnasierne

Talrige problemer på gymnasierne
 
Nej, vi er ikke tilfredse med situationen på gymnasierne, og nej, vi mener ikke at der på nogen måde er skabt ro om økonomien. Bertel Haarders udmelding om, at der ikke skal ske nedskæringer klinger unægtelig ganske hult, når der til eksempel ikke tilføres samme midler til de ekstra elever alle forventer, at gymnasierne optager. Så er det ikke bare en strid om ord – det er en simpel strid om penge og ideologi.
 
Og når Gymnasiereformen skal være udgiftsneutral, hvorfor så blande 2003-tal sammen med 2005-tal, hvis altså ikke at det er for at spare. Jo, der er sparet på budgetterne fra 2003 og frem, så gymnasierne har fået færre penge. Gymnasiereformen er blevet en sparereform. Derfor er det vigtigt, at der protesteres. Det betyder noget at sige fra. Det betyder et nej til regeringens kortsigtede uddannelsespolitik.
 
Enhedslisten har hele tiden ment at 24 i klassen bør være et maksimum – og har netop igen fremsat ændringsforslag til Finansloven. Tænk hvis det var blevet indført som en simpel regel, da gymnasiereformen blev vedtaget. Se det havde været en anden historie - Ja.
 
Enhedslisten hilser gymnasielevernes og -lærernes protester – i Odsherred såvel som på landsplan – velkommen. Det nytter at protestere.
 
Vi lever i et rigt samfund. Der er råd til et godt uddannelsessystem. Uddannelse er grundlaget for fremtidens velfærd.
  
Kim Mariegaard
November 2006