Hvad spares der egentligt ved privatisering af tøjvask

Debatindlæg af Clark Pratt, byrådsmedlem for EL Odsherred

Det er svært at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen om privatisering af tøjvasken for ældre og handicappede i Odsherred. Da egenbetalingen blev besluttet for snart et år siden, fremgik det af Center for Omsorg og Sundheds beregninger, at der kunne spares 340.000 kroner ved, at der blev indhentet ét medarbejderminut i hjemmeplejen per berørt borger per dag.

I Nordvestnyt mandag den 20. januar havde Center for Omsorg og Sundhed raffineret deres beregninger, så besparelsen nu kunne beregnes til 400.000. Men så breder mystikken sig, for i samme artikel står der, at omkostningerne ved at medarbejderne skal pakke tøjet og lægge det på plads, vil koste ca. 200.000 kroner per år eller ca et halvt minut per dag. Hvad er nu det? Vil det sige, at nettobesparelsen kun er 200.000 kroner per år?

Medarbejderne kan vel heller ikke nøjes med kun at pakke tøjet hver fjortende dag. De er vel også nødt til at sørge for at skiftetøj mv. bliver lagt frem og ryddet til side dagligt. Hertil kommer de hygiejniske udfordringer som formanden for ældrerådet har påpeget (Nordvestnyt 23.01). Hygiejniske udfordringer der meget nemt opstår, når tekstiler med bl.a. afføring skal opbevares uvasket i hjemmet i op til 14 dage.
Når man læser om det skridttælleri, der må ligge bag beregningerne af tidsforbruget i den nyeste beregning, der giver en besparelse på 400.000 kroner per år eller ca. 1,17 minutter per dag, lyder det absurd og for udenforstående fuldstændig barokt, især når man tænker på, hvordan medarbejdernes tid hos borgeren nu skal reduceres med 1,17 minut pr. dag. Hvordan gør man nu lige det, altså ikke i regnearket, men i den daglige praksis?

Man skulle måske have lyttet til og inddraget medarbejderne meget mere i diskussionerne om det hygiejnisk forsvarlige og fornuftige i at privatisere tøjvasken. En tøjvask som jo også bliver uoverkommelig dyr for rigtig mange borgere med en økonomi, der i forvejen er belastet af f.eks. store udgifter til medicin.

Privatiseringen af tøjvasken er et grimt eksempel på noget af det mest umenneskelige ved New Public Management, hvor hverken borgernes eller medarbejdernes interesser og synspunkter inddrages i beslutningsprocessen, og som udelukkende styres ud fra snævre økonomiske hensyn.

Clark Pratt
Byrådsmedlem (EL)
Odsherred Kommune