Man beskylder ikke hinanden for racisme

Debatindlæg fra Clark Pratt, Enhedslisten Odsherred

Du kender det godt. Man holder en fest med nogle venner, og efterhånden, tænker man, "Nu er det nok, nu skal de mærke at tiden er gået, og sengen kalder. Hjem med Jer, venner." Venner, svigerforældre, hvem det måtte være, de går på et tidspunkt. Men de går ikke hjem til et hus som er bombet eller brændt ned eller tager tilbage til en solopgang med sult, sygdom og tortur. Det vil vi ikke bede dem om.

Men andre folk, som ikke snakker som danskere, som ikke rigtig passer ind i mængden, som endda kunne finde på at have hjemve uden at ville hjem – dem kan vi ikke tage ansvar for. Det skal være så ubehageligt at være i Danmark, så usikkert og så paradigmeskiftende, at vi kan lukke dørene, sige "Sikke en fest!" og glem alt om næstekærlighed og empati.

Jeg er også indvandrer. Ikke rigtig flygtninge – dog gør tanken om at skulle bo i mit hjemmeland, USA, i disse år mig lidt rædselsslagen – og jeg ved, hvor modsigende det er at prøve at "integrere sig". Man vil helst ikke miste sig selv, sin historie, sin personlighed, sit ikke-danske-jeg i processen, men man vil gerne blive betydningsfuld, holdt af og yde noget til sit lokale samfund og på arbejdet.

Jeg har venner, som nu ikke ved om de skal droppe deres studier, glemme alt om forlængede opholdstilladelser (for ikke at nævne statsborgerskab) og lade være med at drømme om at få et job i Odsherred for at tjene deres egne penge. Jeg har venner, som ikke kan få deres økonomiske fattigdom til at stemme overens med alt det, de havde hørt om Danmark og Europa for fem eller ti år siden. Jeg har venner, som ikke kan tage hjem med deres børn uden at blive forfulgt eller det, der er værre.

Men racistiske, det er vi skam ikke – hverken i Folketinget eller på gaden. Vis mig et sted, bare et sted, hvor politikere har morale nok til at sige, "Mennesket er en familie, og vi sender ikke vores familie ud på gaden. (Eller til Sjælsmark.) Vi sulter dem ikke. Vi sviner dem ikke til." Jeg kender hundredvis af danskere, som har en meget bedre moral end dem på Christiansborg, som ikke har bedt om et paradigmeskift. Skal vi virkelig tage mere hensyn til racisme (har jeg krænket nogen!) end til humanisme. Vi – det mangfoldige folk - vil vende denne bølge igen, og blive stolte af vores (ja, også mit!) land.